Polsk mirakel udebliver: Holland er VM-klar
Ronald Koemans mandskab har booket sin billet til VM i 2026 efter en storsejr mod Litauen.

Det krævede en nedsmeltning mod Litauen, samt en polsk storsejr, hvis Holland ikke skulle vinde Gruppe G i VM-kvalifikationen.
Polen sørgede til allersidst i deres opgør mod Malta for en sejr, men den hollandske nedsmeltning udeblev, da et chanceløst litauisk mandskab blev kørt over i Amsterdam.
Dog gik hollænderne kun til pause med en føring på 1-0 efter scoring af Tijjani Reijnders.
Efter en times tid lavede hollænderne så pludselig tre mål på fem minutter.
Først sparkede Cody Gakpo et straffespark ind. Herefter fulgte scoringer fra en sprudlende Xavi Simons og Donyell Malen, og derved stod der 4-0.
Udover at kunne fejre deltagelsen ved det kommende VM, kunne Holland også fejre, at Virgil van Dijk overgik Frank de Boer som den hollænder, der har båret anførerbindet for landsholdet flest gange.
I 72 kampe har den store stopper nu været Hollands anfører.
Den hollandske landstræner Ronald Koeman gav med et kvarters tid igen debut til 22-årige Luciano Valente, der til daglig spiller for Feyenoord.

Tirsdag aften afgøres Danmark VM-skæbne i Glasgow.

Holland














