Grønnings fremtid er uklar – forbereder sig på livet efter fodbold Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Grønnings fremtid er uklar – forbereder sig på livet efter fodbold

Viborg-veteranen Jeppe Grønning har kontraktudløb til sommer og er begyndt at forberede sig på karrieren uden for fodboldbanen.

Jeppe Grønning
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Med mere end 400 kampe på CV'et for Viborg FF er det vist ingen overdrivelse at sige, at Jeppe Grønning har haft en stor rolle i klubben i nyere tid.

På midtbanen har den nu 34-årige styrmand i sæson efter sæson været bindeleddet på holdet, og i denne sæson har han indtaget midtbanen sammen med de unge holdkammerater Thomas Jørgensen, Asker Beck, Mads Søndergaard og Jakob Vester, der tilsammen nok næppe kan nærme sig Grønnings antal af førsteholdskampe i klubben.

Men til sommer kan det være slut efter mere end 13 år.

Jeppe Grønning har kontraktudløb med Viborg FF, men selvom enhver fodboldkarriere har sin naturlige ende, føler Viborg-profilen fortsat han har noget at opnå i Viborg. Det fortæller han i et interview med Campo.

- Den næste kamp og den næste træning har altid været det vigtigste for mig. Jeg har været med til at opnå nogle fede ting, både op- og nedture i klubben. Men det har været med til at præge mig og klubben, og det er egentlig det fokus, jeg har. Jeg drømmer rigtig meget om, at vi bliver endnu bedre som hold og klub. Det er ikke altid alt, der kan måles i resultater på den korte bane.

- Selvfølgelig vil jeg gerne opnå noget i denne her sæson, men det er jo klart, at vi skal højere op i tabellen, hvis det skal ske. Så må vi altid se, hvor det tager os hen, siger Jeppe Grønning til Campo.

Kontraktudløbet til sommer har også været oppe at vende hos klubbens sportsdirektør Mads Agesen, fortæller den rutinerede Viborg-spiller.

Foto: Johnny Pedersen/Scanpix 2025

- Vi har egentlig en fin dialog. Vi kender også hinanden rigtig godt. Det samme gælder med Morten Jensen [administrerende direktør i Viborg FF] i forhold til, at jeg kender dem, de kender mig.

- Jeg er godt bekendt med at have kontaktudløb, og selvfølgelig skal vi sætte os ned og kigge på, hvad der skal ske i den umiddelbare fremtid. Men lige nu tror jeg, at vi alle sammen er enige om, at der ikke er nogen, der løber fra hinanden i det her efterår. Vi har selvfølgelig snakket løst, men når vi lige har kommet igennem de her rigtig, rigtig vigtige kampe nu her frem mod vinter, så tager vi en lidt dybere snak om, hvordan det skal se ud, og det tager vi stille og roligt, fortæller Jeppe Grønning til Campo.

Ofte når fodboldspillere runder de 30 år, begynder der ofte at lyde bekymrede miner.

Kan han stadig være med? Kan han følge med?

Det giver Jeppe Grønning ikke meget for, men derfor er han stadig i gang med at forberede sig på en tid, hvor karrieren ikke foregår på grønsværen.

Artiklen fortsætter herunder.

- Jeg har også taget mig en uddannelse ved siden af og også taget trænerkurser nu her. For at stå så godt som muligt, når den dag kommer. Det er ikke sådan, at jeg har lagt en karriereplan. Jeg går selvfølgelig med nogle tanker, men det er ikke tiden til at dele det. Det skal jeg snakke med de rigtige personer om, inden vi kommer i det.

- Men lad os sige det sådan, at jeg er der i nogle år, og så er der planlagt, at der kommer noget, jeg heller ikke er bange for at snakke om, at der kommer en i den nærmeste fremtid, siger Jeppe Grønning til Campo.

På LinkedIn kunne Jeppe Grønning tidligere på måneden løfte sløret for, at han nu er ejer af DBU's B-licens, som er den tredje højeste trænerlicens i Danmark.

Læs mere her:

Superliga-profiler har udløb: Lovende dialog foto
Superliga-profiler har udløb: Lovende dialog

Mest læste

Notifications

Notifikationer