Værre end som så? Yussuf Poulsens skade vækker bekymring
Ifølge Hamburger Morgenpost risikerer danskeren en længere skadespause.

Det går op og ned i fodbold.
Det må Yussuf Poulsen også sande.
Tidligere på ugen blev han indkaldt til det danske landshold som erstatning for William Osula.
Det var hans første landsholdsudtagelse i et år.
Få dage senere forlod han så den danske landsholdslejr igen.
DBU oplyste i den forbindelse, at det skyldtes en mindre skade.
Nu tyder noget på, at den 'mindre skade' måske ikke er helt så ubetydelig alligevel.
I hvert fald skriver lokalmediet Hamburger Morgenpost, at man frygter mere end som så.
Ifølge mediet er der nemlig en mistanke om, at der er tale om en fibersprængning for HSV-danskerens vedkommende.

Det vil i givet fald betyde en skadespause på flere uger. Det er en skærende kontrast til HSV's første antagelse, hvor det sågar ikke blev udelukket, at Yussuf Poulsen allerede ville være klar til kamp igen den 22. november mod Augsburg.
Intet er dog afgjort endnu, for ifølge Hamburger Morgenpost afventer man stadig en officiel diagnose, som forventes at komme enten senere søndag eller i begyndelsen af næste uge.

Yussuf Poulsen
Herrelandsholdet
Hamburger SV












