Transferplaner: Brøndby skal finde den næste Vallys En del af Brøndbys jagt på topplaceringer i Superligaen er at træffe de rigtige valg på transfermarkedet.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix  (Collage: Campo)

Transferplaner: Brøndby skal finde den næste Vallys

Transferønsket: Hvad skal Brøndby IF? Campo analyserer Superliga-klubbernes januar-ønsker.

En del af Brøndbys jagt på topplaceringer i Superligaen er at træffe de rigtige valg på transfermarkedet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Collage: Campo)

Der er få uger til, at efterårssæsonen i Superligaen er ovre.

Og det er kæmpe fejl at tro, de 12 klubber først begynder at hente forstærkninger, når julefrokoster og nytårsraketterne er overstået.

Landet rundt knokler scouts, dataanalytikere og direktører på telefon og mail med at positionere sig til de bedste spillere.

Brøndby IF ligner ikke en klub, der kommer til at ændre en masse på januars transfermarked – men især på én plads kunne det være oplagt med forandring.

Campo har analyseret transfer-situationen forud for januars marked og gennemgår i de kommende dage, hvad der kunne gøre mest gavn i hver af de 12 Superliga-klubber.

Største transfer-behov: Venstre wing

Nicolai Vallys har spillet ude til venstre på det seneste, og det er ikke fordi, Brøndby mangler folk på pladserne.

Men hvis vi forventer, Nicolai Vallys kan blive solgt til sommer, og hvis Brøndby gerne vil holde momentum, kunne det give mening at hente en ekstra spiller til kanten.

En del af Brøndbys jagt på topplaceringer i Superligaen er at træffe de rigtige valg på transfermarkedet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Collage: Campo)

Brøndby er på de større linjer ude i en svær og potentielt dyr kamp for at holde trit med FC Midtjylland og FC København, der har bredere trupper.

En styrkelse på kanten kunne være et strategisk træk med de næste par sæsoner i baghovedet, ikke så meget, fordi Brøndby har et hul, som fordi man skal stå på tæer i forsøget på at være relevant helt i toppen af rækken.

Det hænger så også fint sammen med, at Nicolai Vallys har kontraktudløb om halvandet år og vel skal have prøvet det udland?

Niveauet og interessen er i hvert fald til det, og selv hvis Vallys spiller resten af karrieren i Brøndby, fortjener han gode legekammerater i offensiven.

Andre transferplaner

Til sommer kunne der komme en større portion udskiftninger igen – i forsvarskæden og på den centrale midtbane.

Det kunne man tage hul på i januar, hvis man vil være på forkant med udviklingen.

På de store linjer hænger det så tæt sammen med, hvad ejerne i GFH vil med klubben, for det er dyrt at række ud efter mesterskabet og Europa-ligaspil uden at nå dertil.

Mest læste

Notifications

Notifikationer