Top tre fundet: Salah kan genvinde prisen som Årets Spiller i Afrika Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Top tre fundet: Salah kan genvinde prisen som Årets Spiller i Afrika

Efter at han slet ikke var i betragtning sidste år, er han tilbage i feltet af spillere, der kan vinde prisen.

Mohamed Salah går på banen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Årets Spiller i Afrika 2025 skal kåres.

Den 19. november bliver prisen uddelt til spilleren, der har været den bedste fra det afrikanske kontinent i det snart overståede år.

Her er der sat navn på tre spillere, der stadig er med i opløbet om at vinde prisen. Her er Liverpools Mohamed Salah blandt de tre, efter at han slet ikke var blandt top fem i kåringen sidste år, hvor det i øvrigt var Ademola Lookman, der løb med prisen for 2024.

Mohamed Salah får konkurrence af nigerianske Victor Osimhen, der til dagligt scorer mål på samlebånd for Galatasaray, mens Paris Saint-Germains marokkanske back, Achraf Hakimi, er den sidste i trioen, der kæmper om prisen.

De to førstnævnte, Mohamed Salah og Victor Osimhen, har begge tidligere vundet prisen, mens Achraf Hakimi endnu ikke har fået tildelt prisen, men været med i opløbet flere år.

Mohamed Salah går på banen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mohamed Salah blev tildelt prisen i både 2017 og 2018, hvor han også blev topscorer i Premier League, Årets Spiller i Premier League og mester med Liverpool.

Victor Osimhen snuppede prisen i 2023, da han blev italienske mester og topscorer i Serie A for Napoli.

Tidligere vindere er store navne som Yaya Toure og Samuel Eto'o, der begge har fået prisen fire gange, mens det de senere år har været Sadio Mané, Mahrez og Aubameyang, der foruden Osimhen og Salah har vundet prisen.

Det store overblik: Hvilke lande er klar til VM-slutrunden i 2026? foto
Det store overblik: Hvilke lande er klar til VM-slutrunden i 2026?

Mest læste

Notifications

Notifikationer