Kane sørger for skinnende rent engelsk bord Foto: Florion Goga/REUTERS

Kane sørger for skinnende rent engelsk bord

England har haft lige præcis nul slinger i valsen.

De engelske spillere jubler efter en scoring mod Albanien.
Foto: Florion Goga/REUTERS

England var allerede forud for søndagens møde med Albanien sikret en plads ved næste års VM-slutrunde.

Nu står det så klart, at pladsen kom i hus med et helt rent bord.

England kan nemlig rejse hjem fra Albanien med en 0-2-sejr i bagagen.

Det betyder, at man har hentet otte sejre ud af otte mulige i VM-kvalifikationen. Hvad endnu mere imponerende er, så gjorde man det uden at indkassere et eneste mål. Målscoren hedder nemlig 23-0.

Samtidig er England nu historiens kun andet europæiske landshold i historien til at vinde 10 kampe af betydning med clean sheet i streg.

Søndagens sejr var næppe Englands mest imponerende af slagsen i VM-kvalifkationen.

Albanerne stod i store dele af opgøret godt imod, og Thomas Tuchels mandskab havde svært ved at få lirket hjemmeholdets defensiv op.

Meget passende var det derfor, at det var Harry Kane, der var nøglen.

Med et kvarter tilbage sagde den målfarlige angribers instinkt, at han skulle træde et par skridt frem og ind i Albaniens lille felt i forbindelse med et hjørnespark.

Bolden blev i samme sekund forlænget af en af hjemmeholdets spillere, inden den dumpede ned for fødderne af Harry Kane, der med en ellers forkølet afslutning fik prikket den i mål til 1-0.

De engelske spillere jubler efter en scoring mod Albanien.
Foto: Florion Goga/REUTERS

Otte minutter senere var han så på spil igen, da han denne gang lukkede og slukkede til 2-0.

Albanien er nederlaget til trods sikret en plads i playoff.

Gruppens øvrige kamp bød på et opgør mellem Serbien og Letland, som førstnævnte vandt med 2-1. Det er dog uden betydning, for Serbien slutter på tredjepladsen med ét point op til Albanien.

Tuchels store bekymring: Please lad være foto
Tuchels store bekymring: Please lad være

Mest læste

Notifications

Notifikationer