Håndsrækning til Liverpool: Salah sidder over for Egypten Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Håndsrækning til Liverpool: Salah sidder over for Egypten

Det egyptiske fodboldforbund har meddelt, at Mohamed Salah får et hvil.

Mohamed Salah skiftes ud for Egypten.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Spekulationerne om Mohamed Salah har været mange denne sæson.

Liverpool-stjernen er milevidt fra det scoringssnit, han leverede sidste sæson, hvor han scorede hele 29 Premier League-mål. Denne sæson er det "blot" blevet til fire.

Over landskampspausen har den 33-årige egypter været på landsholdstjeneste, hvor han fik alle 90 minutter i nederlaget til Usbekistan.

Mandagens kamp mod Kap Verde bliver dog uden Mohamed Salah.

Det egyptiske fodboldforbund meddeler nemlig i kølvandet på nederlaget til Usbekistan, at Mohamed Salah får "et hvil", og derfor kommer han ikke i spil til træningskampen mod Kap Verde.

Det betyder, at Salah nu kan hvile hele otte dage, før Liverpool igen skal i aktion. Her gæster Nottingham Forest Anfield i Premier League.

Mohamed Salah skiftes ud for Egypten.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kampen, som Salah altså sidder over, er desuden uden betydning. Det er mere end en måned siden, at Egypten kvalificerede sig til VM, hvorfor den afrikanske nation i disse dage spiller testkampe.

Det var netop Mohamed Salah, der sikrede pladsen i Nordamerika næste år, efter at han scorede to af de tre mål i sejren over Djibouti.

Udover Egypten så er der mange lande, der allerede har sikret sig en plads ved VM næste år. Se hvem her:

Det store overblik: Hvilke lande er klar til VM-slutrunden i 2026? foto
Det store overblik: Hvilke lande er klar til VM-slutrunden i 2026?

Mest læste

Notifications

Notifikationer