Gattuso undskylder overfor fans: Hårdt resultat
Italien endte med at få en lille snitter af det norske mandskab.

Det hele startede ellers, som det skulle for italienerne.
Ved pausefløjt var det italienske landshold med Gennaro Gattuso
i spidsen, der var foran. Men en halvleg og fire norske scoringer senere ender italienerne med at tabe stort.
Derfor lægger den italienske landstræner sig fladt ned efter det halvstore nederlag, hvor han hæfter sig ved den anden halvleg, som Italien ender med at tabe med 0-4.
- Først og fremmest må vi undskylde til vores fans for det hårde resultat. Det er skam, for vi spillede en god første halvleg, som et rigtigt hold. Den største skuffelse er anden halvleg.
På baggrund af den anden halvleg, der kostede Italien sejren, er der ikke andet at gøre, end at lykønske suveræne Norge.

- Men tillykke til dem, og så må vi slikke vores sår. Jeg undskylder igen, men vi er nødt til at starte efter første halvleg, fortæller Gattuso til Rai.
Det omvendte opgør, hvor de to nationer mødtes tidligere på kvalifikationen, endte ligeledes med en sejr på tre mål til nordmændene. Opgøret på Ullevaal Stadion i Oslo endte med 3-0 til Norge.
Norge, der i øvrigt går gennem kvalifikationen uden at tabe et eneste point.
Italien snupper andenpladsen bag Norge i VM-kvalifikationspuljen og skal dermed i playoff-runden, hvor 16 hold duellerer om fire pladser ved VM næste sommer.
Tidligere på dagen spillede Irland sig også i playoff-runden på mirakuløs vis. Læs mere her:

Italien
Norge












