Schmedes: Steve Cooper har været afgørende
Brøndby IF’s fodbolddirektør er ikke i tvivl om, at ansættelsen af Steve Cooper har haft stor betydning.

Ud gik Frederik Birk, ind kom Steve Cooper.
Vi skal ikke langt tilbage i kalenderen, før det havde virket en anelse urealistisk, at Brøndby IF ville gå ind til årets sidste landsholdstermin på andenpladsen i Superligaen.
Alligevel ligger klubben nu helt deroppe, hvor det for alvor er sjovt.
Aktuelt er Brøndby da også det mest formstærke mandskab i Superligaen, og i ledelsen kan man godt komme på en forklaring.
Klubbens fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, lægger i hvert fald ikke skjul på, at udskiftningen på cheftrænerposten har spillet en afgørende rolle.
- Det stemmer overens med min opfattelse. Og det var præcis det, vi gik efter: At hente nogen med store ambitioner og en klar vision.
- Efter et transfervindue, hvor vi skabte betydelige indtægter, er det sjældent at se en forbedring i truppen. Vi har dog demonstreret, at vi er klar til at udvikle os på transfermarkedet og hente ambitiøse spillere. Med den nye trænerstab går vi efter at løfte hele klubben.
- Brøndby er en kub med stolte traditioner og mange styrker, men der er også plads til forbedring. Vi har allerede igangsat flere infrastrukturelle forbedringer, så helt naturligt skifter fokus nu til at tage yderligere skridt i holdets udvikling. Arbejdet har skabt et bemærkelsesværdigt positivt momentum, siger Benjamin Schmedes til tyske Kicker.

Brøndby-bossen nævner desuden, at han er helt og aledeles tilfreds med Brøndbys nuværende placering i tabellen samt pointhøsten.
Brøndby indtager aktuelt andenpladsen i Superligaen á point med AGF på tredjepladsen - og kun ét point op til FC Midtjylland i toppen.
Brøndby IF












