Ondt bliver værre: Endnu en Arsenal-stjerne skadet Foto: Isabel Infantes/REUTERS

Ondt bliver værre: Endnu en Arsenal-stjerne skadet

Også Gabriel Magalhaes ser ud til at vende retur til Arsenal med en skade.

Gabriel udskiftes med en skade.
Foto: Isabel Infantes/REUTERS

Tidligere lørdag kom det frem, at Riccardo Calafiori har forladt den italienske landsholdslejr med en skade.

Nu ser det ud til, at Arsenal har fået endnu en kedelig nyhed.

Gabriel Magalhaes måtte nemlig forlade banen under Brasiliens kamp mod Senegal.

Han udgik efter en times spil, i det der endte som en 2-0-sejr i Brasiliens favør.

Brasiliens landstræner, Carlo Ancelotti, var efter slutfløjt ikke helt klar til at konstatere, at der er tale om en skade - men han var så sandelig heller ikke indstillet på at afvise, at det nok er det, der er sket.

- Jeg ved det ikke (om Gabriel er skadet, red.).

- Jeg tror, at han kunne mærke noget i låret. Han bliver undersøgt i morgen. Vi er virkelig kede af, at han kunne mærke noget. Jeg håber, at han snart får det bedre, lyder det ifølge ESPN.

Gabriel udskiftes med en skade.
Foto: Isabel Infantes/REUTERS

Gabriel Magalhaes er en vigtig spiller hjemme i Arsenal, hvor han har spillet en afgørende rolle i, at man kun har indkasseret fem mål i 11 Premier League-kampe i denne sæson.

Derfor ville det uden tvivl også være et hårdt slag for den engelske storklub, hvis man skal undvære både ham og Riccardo Calafiori i sin kommende kamp.

Her venter nemlig et opgør mod ærkerivalen Tottenham søndag den 23. november.

Mest læste

Notifications

Notifikationer