Kjær om Milan-profil: Kan blive lige så god som Dembélé
Simon Kjær tænker store tanker om Rafael Leao.

Ousmane Dembélé vandt i sidste sæson alt, han kunne komme i nærheden af.
Det gælder også Champions League og Ligue 1.
Samtidig bidrog han med et hav af mål og assister.
Nede i AC Milan løber en spiller rundt med samme potentiale. Det mener i hvert fald Simon Kjær.

I et længere interview med Gazetta dello Sport peger han på Rafael Leao som en spiller, der kan drive sit talent hele vejen - men det er også nu, det skal ske.
- Rafa kan blive en af de bedste i verden. Hvis bare han var en smule mere stabil.
- Dembélé vandt Ballon d'Or, og Rafa kan nå samme niveau. Han skal udvikle sig ét procent om dagen. Men han kan ikke gøre det alene; det kan de færreste.
- Han skal bruge en træner og et hold til at hjælpe ham. Han er 26 år nu, og når han er 29 er det for sent. Det er enten nu, og ellers sker det ikke. Der er så mange mennesker på hans skuldre, så det bliver ikke nemt, siger Simon Kjær, der selv nåede at spille sammen med Rafael Leao, inden han lagde støvlerne på hylden.
Den 26-årige portugiser står i denne sæson noteret for fire scoringer og et enkelt mål i syv Serie A-kampe.
AC Milan
Simon Kjær












