Bosnien holder liv i VM-drømmen med kanonmål
Bosnien-Hercegovina skulle vinde dagens opgør mod Rumænien for at holde liv i drømmen om en direkte VM-billet.

Østrig har lagt maksimalt pres på Bosnien før deres opgør mod Rumænien.
Tidligere vandt Østrig nemlig 2-0 over Cypern, hvilket sender dem et mulehår fra VM.

Østrig spiller uden Patrick Pentz mellem stængerne, men deres VM-chancer er endnu ikke sikre, da Bosnien slog Rumænien trods en tidlig bagudføring.
Bosnien gik til pause med 0-1, men i anden halvleg fandt veteranen Edin Dzeko netmaskerne – hans mål nummer 72 i landsholdstrøjen.
Det blev dog Esmir Bajraktarevic, der blev kampens store helt. Fra omkring 30 meter bankede han bolden op i krydset og sendte Bosnien to point efter Østrig.

Og i kampens slutfase blev der også scoret til 3-1 for Bosnien.
Dermed bliver sidste spillerunde en sand gruppefinale, når Østrig og Bosnien mødes i kampen om VM-pladsen.













