Tuchel hylder ‘hovedpine’: Handler om at bygge et hold Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Tuchel hylder ‘hovedpine’: Handler om at bygge et hold

Ifølge Englands landstræner er spillerne nødt til at lægge sine egoer bag sig.

Tuchel med sine indskiftere
Foto: Action Images via Reuters/Andrew

England er indtil videre cruiset igennem VM-kvalifikationen.

Syv sejre ud af syv mulige, 20 mål score og ikke ét eneste indkasseret lyder facit på efter The Three Lions' sejr over Serbien torsdag aften.

Det har allerede sikret dem direkte kvalifikation til sommerens slutrunde, men hvordan sikrer man sig, at en trup med så mange stjerner fungerer harmonisk?

Det blev Thomas Tuchel spurgt ind til på pressemødet efter kampen, hvor han hyldede de spillere, der kom ind fra bænken og gjorde en forskel.

Phil Foden og Eberechi Eze blev skiftet ind efter lidt over en time, og i kampens slutminutter lagde førstnævnte op til sidstenævnte, der dermed kunne cementere sejren.

Finishers bliver indskiftere nogle steder kaldt, men adspurgt herom, svarede Thomas Tuchel, at han foretrækker 'bomb squad' som navn for sin bænk.

- Jeg kan godt lide det - 'bomb squad'. Lidt mere end finisher.

Tuchel med sine indskiftere
Foto: Action Images via Reuters/Andrew

I samme ombæring fortalte landstræneren, at udskiftninger er en vital del af hans måde at spille fodbold på.

- Det er sådan, spillet er. Sandsynligheden for, at vi tager til Albanien og slutter med de samme 11, som startede, er tæt på nul. Og endnu lavere i en slutrunde.

Det handler om at bygge et kollektiv i den engelske lejr, fremfor at have en fasttømret startopstillingen, understreger tyskeren.

- Det handler ikke om at bygge en start-11'er, det handler om at bygge et hold.

- De er alle sammen store spillere for deres hold, de er alle sammen vant til at spille. Alle er skuffede, hvilket er normalt, men de køber ind på ideen om at bygge et hold, og det er, hvad vi vil og har brug for, det kan vi ikke komme udenom.

Og han ser det kun som noget kærkomment, hvis spillerne kan give ham hovedpine.

- Kun hvis vi er en stærk gruppe, der kan lægge egoerne bag sig, der kan lægge skuffelsen bag sig og bidrage - og give træneren en hovedpine over, hvem han skal vælge i næste kamp - det er den eneste måde at gøre det på, sagde træneren på pressemødet.

Du kan læse mere om Englands sejr over Serbien herunder.

Arsenal-stjerner på pletten for perfekte England foto
Arsenal-stjerner på pletten for perfekte England

Mest læste

Notifications

Notifikationer