Dansk bomber nomineret til fornem svensk pris Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Dansk bomber nomineret til fornem svensk pris

August Priske er blandt de nominerede til årets angriber i Allsvenskan.

August Priske med U21
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

August Priske har fået sit helt store gennembrud i svensk fodbold i denne sæson.

Den danske angriber nettede hele 18 gange i 27 kampe for Djurgården, og det kastede undervejs intet mindre end fire nomineringer til månedens spiller af sig, hvoraf han vandt den ene.

Hædersbevisningerne stopper imidlertid ikke der for den unge dansker, for efter sæsonen tikker det fortsat ind med nomineringer.

Denne gang er han nomineret til årets angriber i Allsvenskan.

Med sine 18 mål blev August Priske delt topscorer i Allsvenskan.

Og det er da også hans angrebsrival, Ibrahim Diabate, der ligeledes scorede 18 basser, som han må dele nomineringen med.

Desuden er Mjällbys Abdoulie Manneh nomineret til den fornemme pris.

August Priske med U21
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Om det bliver 'Jesus Priskus', der løber med prisen, vil tiden vise. Det er først den 19. november, at vinderen af prisen bliver offentliggjort til det stortanlagt Allsvenskan Grand Prix.

Det er alle Allsvenskan-klubbernes trænere samt anførere, der stemmer om, hvem prisen skal gå til. Desuden stemmer de svenske journalister også.

Det var ikke givet, at August Priske skulle være i Djurgården på nuværende tidspunkt.

Det kan du læse mere om herunder.

Priske: En af de få, som har troet på mig hele vejen foto
Priske: En af de få, som har troet på mig hele vejen

Mest læste

Notifications

Notifikationer