Barca vil hædre Messi med statue
De har planer om at opføre en statue til ære for den argentinske troldmand foran det nye Camp Nou.

Lionel Messi var i forgangne uge tilbage på sin gamle hjemmebane, da han gjorde et overraskende smut forbi Camp Nou.
Det - og et Instagram-opslag, hvor Messi bedyrede sin drøm om at vende hjem - satte naturligvis gang i spekulationerne.
Og nu ser det ud til, at Messi gør comeback på Camp Nou.
Dog ikke som hverken spiller eller træner - men som statue.
I hvert fald har klubpræsidenten Joan Laporta løftet sløret for, at der er konkrete planer om at hædre den argentinske legende med en statue foran den nye Camp Nou.
- Vi arbejder på det, sagde han ifølge The Athletic til et bogarrangement torsdag, og uddyber:
- Selvfølgelig skal han og hans familie være enige. Når det er det rette tidspunkt og var har det endelige design, vil vi fremlægge forslaget.

- Vi, som Barca-fans, ville elske at få en statue til ære for Lionel Messi på det nye stadion, hvor alle Barca-legender hviler.
Får han sin statue, vil Lionel Messi skrive sig ind i en eksklusiv klub. Der er nemlig kun to tidligere klubfigurer, der er blevet hædret foran det ikonomiske stadion med en statue. Laszlo Kubala og Johan Cruyff er allerede at finde i statueform foran Camp Nou.
Det ser ikke ud til, at Messi gør comeback i Barcelona. Læs mere her.

FC Barcelona
Lionel Messi












