Rasmus Falk deler godt nyt efter skade
OB’s anfører er irriteret over at have misset kampe, men regner snart med at være klar, fortæller han til TV 2 Sport.

Rasmus Falk har været ude hos OB med en lægskade.
Men nu er der godt nyt fra den fynske anfører.
Han forventer nemlig at være klar til den næste kamp i Superligaen, hvor Randers venter på udebane den 24. november.
- Det går godt. Nu har vi tid til at tage det stille og roligt. Vi prøvede at trykke lidt på i forhold til at se, om det kunne lade sig gøre at spille kampen i fredags. Det kunne det desværre ikke, men nu køber vi lidt tid til at blive helt klar, siger Rasmus Falk til TV 2 Fyn.
Falk irriterer sig over at have misset tre kampe i denne sæson grundet sygdom, mindre hjernerystelse og en skade i læggen.
Men han har det godt nu, fortæller han.

- Jeg føler mig fit og frisk – men træt af, at jeg er gået glip af tre kampe. Lad os håbe, det bliver den sidste.
OB
Rasmus Falk












