OB-chef stopper efter seks dage i klubben Foto: OB

OB-chef stopper efter seks dage i klubben

Carsten Lektonen fik under en uge i sit nye job.

Carsten Lektonen sidder på en bænk i OB.
Foto: OB

Carsten Lektonen havde i fredags sin første dag som ny kommunikationschef i OB.

Efter seks dage i jobbet har klubbens tidligere forsvarsspiller dog valgt at opsige sin stilling.

- OB har gjort alt for, at jeg skulle føle mig velkommen hjem – og det har jeg i den grad gjort. Klubben, menneskene, energien – alt det, der gør OB til OB – har været præcis, som jeg håbede.

- For mig handlede det ikke om kolleger, kultur eller klub – alt fungerede. Det handler mere om refleksioner over arbejdsliv, indhold og retning, og overgangen fra selvstændig til tandhjul i den mest eksponerede arbejdsplads på Fyn, siger Carsten Lektonen.

47-årige Lektonen startede for mere end 40 år siden i klubben som ungdomsspiller, og der var derfor tale om lidt af et comeback til Striwerne, som Lektonen i 1990'erne spillede 40 kampe for.

Carsten Lektonen sidder på en bænk i OB.
Foto: OB

I OB begræder de den tidligere U21-landsholdsspillers beslutning.

- Vi er meget overrasket over Carstens beslutning. Vi var meget glade for vores valg af kommunikationschef, og er kede af at det nu ender før det begyndte. Men vi accepterer selvfølgelig hans beslutning, siger kommerciel direktør i OB, Jack Jørgensen.

Carsten Lektonen indstillede sin aktive fodboldkarriere i 2002, hvorefter han har uddannet sig til journalist.

Mest læste

Notifications

Notifikationer