Norsk målhelt: Dejligste mål i hele mit liv
Alexander Sørloth var med to scoringer stærkt medvirkende til, at Norge er millimeter fra VM i 2026.

Vores norske naboer kan så småt skimte VM i 2026 i horisonten.
Med en 4-1-sejr over Estland skal der nu gå ualmindeligt meget galt, hvis Ståle Solbakken og de norske stjerner ikke skal med til det næste verdensmesterskab, der bliver afholdt i USA, Canada og Mexico.
Nordmændene havde svært ved at få bugt under Estland i første halvleg, men i anden halvleg fik Alexander Sørloth og Erling Haaland med to scoringer hver sikret en norsk sejr.
Førstnævnte var efter opgøret lykkelig over sin scoring, der var med til at åbne kampen for Norge.
- Jeg har aldrig været så glad for en scoring hele mit liv. Der var lettelse og eufori - alle følelser, der findes. Det var fantastisk, siger Alexander Sørloth til TV2 Sport.
Estland gjorde det som sagt ikke nemt for den norske offensiv, og derfor blev der også foretaget ændringer i det norske omklædningsrum i pausen.
- Vi arbejdede godt og var gode i boksen. Derfor snakkede vi om i pausen, at vi skulle have nogle flere indlæg. Erling [Haaland] og jeg skulle ind i boksen og så scorede vi til sidst, siger Alexander Sørloth.

Allerede senere torsdag aften kan Norge være sikre på en plads ved VM i 2026.
Det kræver, at Italien smider point imod Moldova senere. Skulle det ikke ske, har Norge på nuværende tidspunkt en målscore, der er 19 mål bedre end Italien, og dét er i sidste tiebreakeren i VM-kvalifikationen.
28 nationer er allerede klar til VM i 2026.
Find dem her:

Norge












