MLS er undervurderet, mener hjemvendt SL-profil Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

MLS er undervurderet, mener hjemvendt SL-profil

I sommer vendte Tobias Salquist hjem til Superligaen efter et år i MLS.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

📍 Campo i Farum

I januar 2024 tog Tobias Salquist turen fra Superligaen og Silkeborg til MLS og Chicago Fire FC, inden han igen vendte retur til Danmark.

På mange måder var opholdet i USA en god oplevelse, understreger Salquist, men fodboldmæssigt fungerede det ikke. En skade gjorde det svært at etablere sig, og samtidig præsterede Chicago-holdet dårligt.

Til trods for de dårlige præstationer, så havde Chicago på sin vis intet at miste. I MLS spiller holdene for at kvalificere sig til play-offs, men der er ingen risiko for nedrykning. Det kan man nemlig ikke i USA.

Derfor var der ikke på samme måde noget på spil, som der er i dansk fodbold. En følelse, Salquist har savnet, fortæller han til Campo.

- Det er lidt noget andet (MLS sammenlignet med Superligaen, red.). Derovre kan du ikke rykke ned, så det handler om at vinde.

- Du har ikke rigtigt noget at tabe på den måde, fordi du ikke kan rykke ned. Nogle gange kunne det godt være lidt følelsen, at det manglede. Men på den anden side var der en god fodboldkultur og en god oplevelse uden for banen. Det var også en god oplevelse at se, hvordan det var på banen, fortæller Tobias Salquist til Campo.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det til trods, så er der et hav af store spillere, der har deres daglige gang i den amerikanske fodboldliga. Lionel Messi og Luis Suarez, og seneste skud på stammen er Thomas Müller og Son Heung-min.

I Salquist' øjne bliver der ofte set ned på MLS, som, han mener, er en undervurderet liga.

- Tit synes jeg, at man hører, at der bliver talt ned om den. Der er ekstremt mange dygtige spillere derovre.

- Og ja, det er måske ikke lige så taktisk, som det er herhjemme, men jeg synes, der er utrolig mange gode spillere derovre, siger Salquist.

30-årige Salquist nåede at spille 16 kampe for Chicago Fire FC, inden han i begyndelsen af 2025 skiftede til FC Nordsjælland. 14 af de opgør var i MLS.

Siden skiftet til Farum-klubben har han spillet 26 kampe.

Én grund gør, at Lind ikke tvivler på SIF: Det, han er så god til foto
Én grund gør, at Lind ikke tvivler på SIF: Det, han er så god til

Mest læste

Notifications

Notifikationer