Misforståelse: Hvidovre forklarer nyt FCK-samarbejde Foto: FCK Media

Misforståelse: Hvidovre forklarer nyt FCK-samarbejde

Der er sket en misforståelse i forbindelse med præsentation af et samarbejde mellem F.C. København og Hvidovre IF.

Foto: FCK Media

Onsdag formiddag blev et nyt samarbejde præsenteret mellem F.C. København og Hvidovre IF.

De to klubber har indgået et samarbejde, hvor Hvidovre fremover skal agere strategisk partnerklub for FCK 'som led i at styrke børnefodbolden'.

Men udmeldingen har nu givet anledningen til en konkretisering af samarbejdet fra Hvidovres side.

Det skriver klubben på sin hjemmeside torsdag aften.

Ifølge klubben har pressemeddelelsen ført til flere misforståelser om, hvordan samarbejdet egentlig kommer til at fungere.

Her skriver klubben:

- Omtalen vedrørende samarbejdet har desværre givet anledning til misforståelser, og derfor ønsker vi at præcisere, at dette samarbejde udelukkende er indgået mellem Hvidovre IFs breddeafdeling, og ikke vedrører den professionelle afdeling Hvidovre Fodbold A/S, oplyser Hvidovre IF på klubbens hjemmeside.

Til Tipsbladet har Hvidovre IF's direktør, Bo Tue Knudsen, yderligere skåret sagen ud i pap.

- Hvidovre Fodbold A/S er den professionelle afdeling, det er os, der kan skrive kontrakter. Det kan vi gøre, fra spillerne er 15 år gamle. Vi har vores akademi, som vi kører sammen med vores breddeklub, men det har intet med FCK at gøre.

- I DBU-regi er det delt op, hvor man har børnefodbold og et akademi, der er mere elitepræget. Dette samarbejde, der bliver omtalt, handler kun om børnefodbold i alderen 9 til 12 år. Akademiet starter fra U13 og opefter, og her er der intet samarbejde, fortæller Bo Tue Knudsen til Tipsbladet.

Foto: FCK Media

I F.C. København glæder man sig over det fremtidige samarbejde med Hvidovre IF.

- I Hvidovre IF ser vi en meget stærk medspiller, som kan bidrage stort til, at vi i fællesskab kan løfte børnefodbolden yderligere, både lokalt i Hvidovre og i hele København, fortæller FCK's leder af klubsamarbejder, Niels Madsen og fortsætter:

- Hvidovre IF har store ambitioner med deres børnefodbold, både for piger og drenge, og med begge klubbers erfaring og viden om børnefodbolden, er vi overbeviste om, at vi sammen kan udvikle og løfte børnemiljøet i Hvidovre IF til nye højder, siger Niels Madsen.

Stort BIF-talent stoppede som 24-årig: Det fortryder han mest foto
Stort BIF-talent stoppede som 24-årig: Det fortryder han mest

Mest læste

Notifications

Notifikationer