Bardghji missede Messi: Ingen vidste det Foto: Bruna Casas/REUTERS

Bardghji missede Messi: Ingen vidste det

Roony Bardghji fik ikke hilst på Lionel Messi.

Foto: Bruna Casas/REUTERS

Det var en drøm, men drømmen kunne have været endnu vildere.

Roony Bardghji trænede fredag sammen med FC Barcelonas førstehold fredag på Camp Nou.

På besøg på det store stadion, der fortsat er under renovering, har også selveste Lionel Messi været, men til stor ærgrelse fik den tidligere F.C. København-svensker ikke hilst på klublegenden.

- Ingen vidste, han var der. Nej jeg missede ham fandme, lød det ifølge Expressen fra Bardghji.

Selvom det ikke blev til et møde med den argentinske verdensmester, så var det en stor oplevelse for svenskeren for første gang at stå på græsset på det ikoniske stadion.

21.000 tilskuere var på plads til træningen på det fortsat halvfærdige stadion, hvor klubben ikke har spillet siden maj 2023.

Foto: Bruna Casas/REUTERS

- Det var specielt. Det var en drøm. Det er helt magisk. Det er ikke engang halvvejs færdig, men alligevel var det specielt. Der var mange fans, så det var cool, lyder det fra Bardghji.

FC Barcelonas tilbagevenden til Camp Nou trækker fortsat ud, og det begynder tilsyneladende at skabe lidt frustrationer internt i klubben, hvor spillerne gerne snart vil tilbage til de vante rammer.

- Selvfølgelig vil vi gerne det. Det taler vi også om, for selvfølgelig vil vi gerne spille der. Det bliver specielt, men det er snart klar. Jeg har lige hørt, at vi snart kommer til at spille der, også selvom det ikke er fyldt, så det bliver cool, lyder det fra svenskeren.

Roony Bardghji står noteret for i alt ni kampe for FC Barcelona siden sit skifte fra F.C. København i sommer.

Du kan læse mere om Lionel Messis besøg på Camp Nou her:

Teaser Messi for fremtidig Barca-retur? foto
Teaser Messi for fremtidig Barca-retur?

Mest læste

Notifications

Notifikationer