Riemer afviser fridag: Det er ikke en lejrskole Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Riemer afviser fridag: Det er ikke en lejrskole

Trods smil og glade dage i landsholdslejren melder Brian Riemer alligevel, at ingen kan dovne den af trods de luksuriøse omgivelser.

Brian Riemer udtager landsholdet. Denmark soccer Wcup qualifier
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

📍 Campo til landsholdssamling

- Nu handler det om at komme til VM, så det er ikke en lejrskole, vi er afsted på.

Torsdag i den indeværende landsholdspause byder på restitution for det danske landshold, men det, som landstræner Brian Riemer adresserer her, går på, om spillerne får tid til at spendere lidt ekstra tid med familien eller hvad, de nu har lyst til.

Her er svaret som set kort og godt: Nej.

Brian Riemer udtager landsholdet. Denmark soccer Wcup qualifier
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Det er ikke en fridag. Det er en restitutionsdag. Det betyder, og det er fuldstændig normalt, at når du planlægger en uge, så har du spikes, og du har dage, hvor du så trækker dem ned. Og det er du nødt til at gøre for at sikre dig, at de kan nå at restituere sig, slog Brian Riemer fast overfor Campo og resten af den skrevne presse.

- I dag vil de være trætte. Og det vil sige, for at deres krop kan komme sig, så kan vi ikke træne hårdt i morgen. Og for nogle spillers vedkommende, så giver det mening at komme ud på banen og træne. Så der er en træningsgruppe til det.

- Og for andre, der måske er lidt ældre, eller har lidt skavanker, er det bedre at være inde i styrkecentret, få noget behandling og lave nogle øvelser, som gør, at de stadig holder sig stærke. Så det er ikke en fridag, det er meget vigtigt at pointere.

Brian Riemer og co. kigger ind i to kampe mod henholdsvis Belarus og Skotland, hvor der ifølge Riemers eget udsagn skal gives gas i begge opgør.

I Brian Riemers nuværende landsholdstrup på 24 mand blev Philip Billing udtaget.

Billing, der vendte hjem til Danmark og FC Midtjylland efter 13,5 år i udlandet, meldte i samme presseseance, som Campo fik sig en snak med Brian Riemer, at han definitivt er kommet hjem til Danmark for at blive. Læs mere om det i artiklen herunder:

Billing er kommet for at blive: Ikke mere udland foto
Billing er kommet for at blive: Ikke mere udland

Mest læste

Notifications

Notifikationer