Klubmand klar på exit: Håber OB er gode ved mig Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Klubmand klar på exit: Håber OB er gode ved mig

Gustav Grubbe søger mere spilletid efter magre år.

Gustav Grubbe driver bolden frem for OB
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Gustav Grubbe er OB-mand helt ind til benet. Der er bare ét problem:

Han får ingen spilletid.

Blot 164 minutters Superliga-fodbold er det blevet til i denne sæson under Alexander Zorniger, men tendensen var også gældende under Søren Krogh og Andreas Alm.

I de seneste to sæsoner er han noteret for bare 1411 minutters liga-fodbold - det svarer til knap 16 kampe.

Og situationen er uholdbar for 22-årige Gustav Grubbe.

- Det er jo ikke tilfredsstillende. Jeg ønsker at have mere impact på tingene, og at kunne og bidrage mere. Og jeg mangler det også til min egen udvikling.

- Sådan har det desværre været i et godt stykke tid, så jeg er da ved at være lidt træt af tingene og sulten efter nogle kampminutter, udtaler Grubbe til Campo efter tirsdagens træning i Ådalen.

Gustav Grubbe driver bolden frem for OB
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det idylliske anlæg omkring Odense Å har været fodboldhjem for Grubbe siden han var fire år gammel, kun afbrudt af en treårig afstikker til RB Leipzigs akademi.

I 2022 vendte Grubbe retur til OB, hvor han har en høj stjerne i truppen trods de manglende minutter.

- Det er lidt en sjov situation. Jeg er ikke fast mand, men jeg er trods alt en af dem, der har været her længst tid, og og jeg forsøger også altid at sætte et højt niveau til træning for vores allesammens skyld.

- Men jeg ville selvfølgelig ønske at det var blevet til flere minutter her, men jeg synes, at jeg kan se mig selv i øjnene og sige, at jeg har givet den fuld gas, lyder det fra OB's nummer 14.

Åben for januar-skifte

Grubbe underskrev en fireårig kontrakt, da han forlod rollen som anfører på RB Leipzigs U19-hold for at spille seniorfodbold i OB.

Aftalen udløber derfor til sommer, og der er ingen konkrete snakke med Troels Bech om en forlængelse.

- Jeg tror, at min agent er på arbejde, og så må vi se, når der er vinterpause, om der skal ske noget, eller hvordan det ser ud.

- Men jeg er åben for at komme væk allerede til vinter, men det ligger også i klubbens hænder, og de kan jo bare sige, at de vil have, at jeg spiller min kontrakt ud, lige meget hvordan landet ligger.

Spilletid siden 2022

Gustav Grubbes samlet spilleminutter i Superligaen siden 2022.

- Men der håber jeg, vi kan være gode ved hinanden og se på, hvad der er bedst for begge parter. Ellers vil jeg da også blive lidt skuffet, hvis de ikke også ser min vej på den måde. Men det bliver spændende, lyder det fra Gustav Grubbe.

Grubbe sætter indersiden på bolden
Han har scoret to mål i sine 81 kampe for OB, og de faldt begge mod Serie 2-holdet FC Kalundborg i pokalturneringen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Han er noteret for 81 kampe for OB på tværs af alle turneringer.

Midtbanekollegaen Tom Trybull kan snart være fortid i Ådalen. Læs mere her.

Trybull bekræfter: Kan blive min sidste OB-kamp foto
Trybull bekræfter: Kan blive min sidste OB-kamp

Mest læste

Notifications

Notifikationer