Kæmpe ændring: Nyt format kan være på vej til MLS Foto: Photo by KEVORK DJANSEZIAN

Kæmpe ændring: Nyt format kan være på vej til MLS

Der kan være et nyt turneringsformat på vej i den nordamerikanske liga.

Anders Dreyer med pandebånd
Foto: Photo by KEVORK DJANSEZIAN

Der er svenske tilstande i USA.

I hvert fald hvis man kigger på landets fodboldkalender.

MLS - eller Major League Soccer - opererer nemlig lige nu ud fra en model, som ligner den svenske, hvor ligaen starter i årets første måneder, og slutter ved udgangen af året.

Men det kan der snart blive lavet om på. Det beretter The Athletic.

Mediet skriver nemlig, at klubberne allerede torsdag forventes at stemme om to nye og væsentlige ændringer af strukturen i MLS.

For det første skal klubberne stemme om, hvorvidt MLS skal overgå til et ligaformat, der ligner det, de fleste europæiske ligaer opererer med. Et ligaformat, der spilles fra efterår til forår fremfor det nuværende vinter til vinter.

Bevæggrunden for ændringen er, at et efterår-forårs-format er mere på linje med de europæiske transfervinduer. Vedtages ændringen, der også giver en vinterpause i MLS, vil transferperioderne være ens med de europæiske, hvilket kan vise sig at være til finansiel fordel for de nordamerikanske klubber.

Anders Dreyer med pandebånd
Foto: Photo by KEVORK DJANSEZIAN

Det primære transfervindue i MLS ligger nemlig lige nu til vinter, hvor det kan være svært at lokke europæiske klubber til at skille sig af med spillere midt i sæsonen. Ligeledes udgør sommervinduet et problem for MLS-klubberne, der næppe vil skille sig af med holdets bedste spillere midt i sæsonen. Det vil en ændring lave om på.

Den anden og væsentlig ændring, som MLS-bosserne muligvis skal votere om, er det nuværende conference-format. I skrivende stund er der er øst- og vest-konference, men det kan snart være fortid.

I stedet vil MLS overgå til en enkelt tabel - dog med fem geografisk opdelte underdivisioner med seks hold i hver. Her det planen, at hver klub skal spille to gange mod hold i egen division og én gang mod de øvrige 24 hold, i alt 34 kampe.

Det er dog ikke endegyldigt vedtaget, at forslaget bringes til afstemning, skriver The Athletic.

Bliver det vedtaget, vil det gælde fra 2027.

Messi, Dreyer og tidligere FCM’er på Årets Hold i MLS foto
Messi, Dreyer og tidligere FCM’er på Årets Hold i MLS

Mest læste

Notifications

Notifikationer