FCK-klausul kan komme i spil: Har jo solgt til dem før Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCK-klausul kan komme i spil: Har jo solgt til dem før

Thomas Jørgensen er en af ligaens hotteste navne og kan give anledning til travlhed i Viborg, medgiver sportschef Mads Agesen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Viborg

Når 'Efterårets Hold' skal udpeges i 3F Superligaen, kan det blive svært at komme uden om Thomas Jørgensen.

Den 20-årige midtbanespiller har i Viborg FF udviklet sig til en af holdets helt store profiler, hvor han har bidraget med to mål og fire oplæg.

Det har ikke overraskende fået snakken til at gå. Jørgensen var allerede i sommer en spiller, som Viborg modtog bud på.

De var dog ikke i nærheden af at interessere klubbens sportschef Mads Agesen, der sagtens kan forstå, at mange klubber har et godt øje til Viborg-kometen.

- Vi har taget ham fra en god skole i København, og vi var jo klar over, at han var et stort talent. Jeg tror også, at årsagen til, at han er på alles læber, er, at han har fået et slutprodukt på. Han bidrager med mål og oplæg og har fået en vigtig rolle i en ung alder. Det er jo Thomas' fortjeneste, men også vores fortjeneste, at vi lykkedes med at forløse det kæmpestore potentiale, han har, siger Mads Agesen til Campo.

I Viborg er de godt klar over, at Thomas Jørgensen potentiale kan indbringe klubben en stor milliongevinst - og at det, hvis tilbuddet er stort nok, allerede kan ske i vinterens transfervindue.

Den unge midtbanespiller har dog selv udvist tålmodighed og udtrykker glæde ved at være i Viborg.

- Det handler om timing for ham, men også for os som sælgende klub. Når et salg bliver en realitet, tror jeg på, at det bliver godt for alle. Kommer der noget, så må vi forholde os til det, som Thomas også siger, fortæller Mads Agesen.

Her kan Thomas Jørgensen fortid i F.C. København måske endda komme i spil.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Særlig FCK-klausul kan komme i spil

Da FCK tilbage i sommeren 2024 solgte midtbanespilleren til Viborg for et mindre millionbeløb, var det med muligheden for at matche et fremtidigt accepteret bud fra andre interesserede klubber.

Så altså, hvis Viborg vil sælge Thomas Jørgensen skal FCK have mulighed for at matche buddet - og så er det op til Jørgensen selv at vælge hans næste destination.

Selv har den 20-årige profil tidligere udtrykt store følelser for FCK, så det er ikke umuligt, at klausulen kan komme i spil, siger Viborgs sportschef.

- Hvad hans følelser er til København, det skal Thomas selv svare på. Vi har tidligere solgt Elias (Achouri) til FCK, og det var en god case for os, og jeg tror også, at de synes, det var en god case i København.

- Vi har solgt Anton (Gaeii, red.) til Ajax, vi har solgt Isak (Jensen) til AZ Alkmaar. Hvor Thomas nu engang ender henne, det er der jo nogen, der skal blive enige om. Som sagt, så er vi rigtig, rigtig glade for Thomas, og vi ser både en nutid, men også en fremtid med ham. Det er sådan, vi har det lige nu med ham, siger Mads Agesen til Campo.

Viborg-profil kan ikke afvise: FCK er en drengedrøm foto
Viborg-profil kan ikke afvise: FCK er en drengedrøm

Thomas Jørgensen har kontrakt med Viborg FF frem til sommeren 2028.

Han står noteret for 47 kampe i den grønne trøje med fem mål og otte oplæg på statistikken.

To af Viborg-profilens holdkammerater har kontraktudløb til sommer.

Læs mere her:

Superliga-profiler har udløb: Lovende dialog foto
Superliga-profiler har udløb: Lovende dialog

Mest læste

Notifications

Notifikationer