– Det er dét, han vil
Kasper Schmeichel giver sit besyv på det aftryk, Brian Riemer er ved at sætte på landsholdet.

📍 Campo til landsholdssamling
Siden oktober 2024 har Danmarks landstræner heddet Brian Riemer.
Riemer overtog landstrænerposten fra Kasper Hjulmand, og siden har han stået på sidelinjen til 10 landskampe.
Den nye landstræner er kommet ombord med nye ideer og tilgange til spillet, og Kasper Schmeichel er optimistisk i forhold til Riemer-projektet.
- Brian [Riemer] har sine ideer om, hvordan fodbold skal spilles, og det udtryk, det giver, og det synes jeg er meget interessant. Det er spændende, det han er i gang med, siger Kasper Schmeichel til Campo og den øvrige presse i Helsingør.
Riemer har implementeret en ny taktik, der adskiller sig fra Kasper Hjulmands, og Schmeichel føler, at det er lykkes - og at Riemer er god til at omstille sig, hvis det ikke gør.

- Det, han vil, er at spille fremadrettet, spændende fodbold. Det synes jeg også, at vi i langt de fleste kampe har formået at gøre.
- Der er altid modstandere, der prøver at stoppe det, og så er det jo der, hvor det er trænerens fineste job at finde andre eller nye løsninger. Og det synes jeg, han har gjort, siger Schmeichel.
Danmark møder Belarus på lørdag klokken 20:45.
Kasper Schmeichel får ros med på vejen af sin landsholdskollega:

Danmark
Kasper Schmeichel












