Daghim banker på hos Riemer: Jeg håber bare
Adam Daghim venter tålmodigt på sin chance på A-landsholdet.

📍 Campo til U21-landsholdssamling i Vejle
- Han kunne lige så godt have været med, og han er virkelig en spiller, der har været inde i overvejelserne.
Sådan sagde Brian Riemer om Adam Daghim, da han i denne omgang udtog det danske A-landshold.
I stedet må Wolfsburg-danskeren "nøjes" med en tørn for U21-landsholdet.
Det gør han formentlig også med glæde, men det er nu engang sådan, at A-landsholdet naturligvis er den ultimative drøm.
- Jo, selvfølgelig. Det er jo en drøm at spille for A-landsholdet, og spille der så mange kampe som muligt. Jeg håber bare på et tidspunkt, at han tager mig med, og så bliver jeg fast mand deroppe på et tidspunkt. Det er jo i sidste ende noget, jeg skal arbejde for.
- At spille for A-landsholdet er jo noget af det bedste, man kan gøre. Det er jo en drøm, man har haft, siden man var lille. Så det er noget, jeg håber på. Vi må se, hvad der sker, siger Adam Daghim til Campo.

Selvom Brian Riemer valgt at fremhæve den 20-årige offensivspiller som en af dem, der var tæt på at komme med, har der ikke været en videre tæt dialog mellem dem.
- Vi har ikke snakket rigtig meget, men jeg har i hvert fald set ham flere gange i FCK-tiderne, da han var træner i Akademiet. Så jeg har set ham en masse gange.
- Jeg kan huske, at de eneste minder, jeg har om ham, det er ham, der råber hele tiden. Det var lang tid siden. Men nu ser vi. Det er ikke, fordi vi har snakket så meget eller noget, siger Daghim, der som helt ung var en del af F.C. Københavns ungdomssystem, inden han skiftede til AGF's ditto.
Det danske A-landshold møder Belarus i Parken lørdag, inden Skotland venter på Hampden Park tirsdag.
Det danske U21-landshold møder Belarus tirsdag.
Adam Daghim
Herrelandsholdet












