Ærgerlig Stage: Det er jeg ikke glad for Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ærgerlig Stage: Det er jeg ikke glad for

Jens Stage er ikke udtaget til landsholdet i denne ombæring, og det er han selvsagt ikke glad for.

Jens Stage til en landsholdstræning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

To landskampe har Jens Stage under bæltet.

Werder Bremen-vicekaptajnens seneste landskamp var i oktober 2024, og lige siden er han blevet forbigået af landstræner Brian Riemer.

Det er således også tilfældet i det igangværende transfervindue, og det ærgrer den tidligere AGF- og F.C. København-spiller.

- Jeg har allerede sagt, at jeg selvfølgelig ikke er specielt glad for det (ikke at være udtaget til landsholdet, red.). Jeg ville gerne have været med og bidrage. Men i fodbold er der ikke altid plads til alle. Jeg respekterer trænerens beslutning. Alle vil gerne være med.

Jens Stage til en landsholdstræning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Her i Werder Bremen prøver jeg at gøre mig fortjent til chancen (på landsholdet, red.) gennem hårdt arbejde til træning og i kampe. Men kvaliteten i Danmark er bare utrolig høj. Der er rigtig mange dygtige centrale midtbanespillere, siger Stage til Werder Bremens hjemmeside.

Jens Stage har tørnet ud for Werder Bremen siden 2022. Inden da bar han FCK-uniformen i tre år.

Den danske midtbanespiller er noteret for 104 kampe for Werder Bremen.

En anden, der ligesom Stage har en fortid i både AGF og FCK, er i disse dage afsted med U21-landsholdet:

Daghim banker på hos Riemer: Jeg håber bare foto
Daghim banker på hos Riemer: Jeg håber bare

Mest læste

Notifications

Notifikationer