United-spids trækker sig fra landsholdssamling
Benjamin Sesko har pådraget sig en knæskade, og tager ikke på landsholdstjeneste.

Der venter to uhyre vigtige opgør for Slovenien, hvis de skal holde drømmen om et eventuelt VM i live.
Kosovo og Sverige hedder modstanderne, som Slovenien skal slå, hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om at kvalificere sig til slutrunden.
Men den drøm ser om noget en smule sværere ud nu, for en af Sloveniens helt store stjerner kommer ikke i aktion i denne ombæring.

Manchester Uniteds Benjamin Sesko bliver nemlig i det nordvestlige England i denne omgang.
Det gør han, da han pådrog sig en skade i opgøret mod Tottenham senest.
Den lange slovener kom til skade med sit knæ i den højdramatiske 2-2-kamp, som fandt sted lørdag.
Fodboldmediet The Athletic beretter dog, at Manchester United ikke forventer, at der er tale om en alvorlig skade til den slovenske angriber.
Desuden beretter mediet, at United vil bruge landsholdspausen til at foretage yderligere test for at fastlægge omfanget af skaden.
Du kan læse mere om Manchester Uniteds dramatiske opgør med Tottenham Hotspur herunder.

Manchester United












