Saudi Arabien vil lokke Deschamps efter VM Foto: Benoit Tessier/REUTERS

Saudi Arabien vil lokke Deschamps efter VM

Den franske landstræner tiltrækker interesse fra varmere himmelstrøg.

Deschamps spekulerer
Foto: Benoit Tessier/REUTERS

Didier Deschamps har allerede meddelt, at han stopper på det franske landshold.

Det gør han, når næste sommers VM-slutrunde er løbet af stablen.

Men hvis han gik med tanke om at trække sig tilbage og nyde sit velfortjente otium, kan det være, at han skal tænke sig om en ekstra gang.

For Sky Sports Schweiz skriver nemlig, at Saudi Arabien har udset sig den mangeårige franske landstræner som et emne efter sommerens slutrunde.

Der er dog ikke tale om, at den garvede franskmand skal overtage det saudiske landshold.

I stedet mener Sky Sports Schweiz at vide, at PIF (Public Investment Fund) - som er den statslige saudiske investeringsfond - har i sinde at teste vandene i forhold til, om den 57-årige franskmand kunne være interesseret i at overtage en af klubberne i Saudi Pro League.

Deschamps spekulerer
Foto: Benoit Tessier/REUTERS

Sky skriver desuden, at Didier Deschamps er fuldt fokuseret på det franske landshold, men at han er beæret, og udelukker ikke muligheden, hvis den saudiarabiske regering skulle genoptage sin interesse i en mere fjern fremtid.

Den franske toptræner har i sin karriere vundet ét fransk mesterskab, fire franske pokaltitler samt to franske supercups, inden han overtog landsholdet, hvor han stod på sidelinjen, da landet i 2018 sikrede sig VM-trofæet.

Han har været fransk landstræner siden 2012 og har indtil videre stået i spidsen for Les Bleus 173 gange.

Tottenham-franskmand glider ud ad landsholdstrup foto
Tottenham-franskmand glider ud ad landsholdstrup

Mest læste

Notifications

Notifikationer