Medie: Svensk topklub har Victor Lind på radaren
Victor Lind sluttede sæsonen med ti kasser i Allsvenskan, og nu holder de øje i en anden svensk storklub.

Victor Lind har efter et par skuffende år i FC Midtjylland og på leje i Vejle Boldklub fundet melodien i svensk fodbold.
For svenske Brommapojkarna har den 22-årige danskere leveret ti mål og fire oplæg i Allsvenskan i denne sæson.
Det har angiveligt fået en anden svensk klub til at holde lidt ekstra øje med angriberen.
Ifølge Aftonbladet har Malmö FF nemlig været i kontakt med Victor Linds agent.
Mediet har sågar også været i kontakt med Victor Lind om interessen fra Malmö FF, der er blevet adspurgt, om han kunne være interesseret i at skifte til en anden klub i Sverige.
- Jeg ved det faktisk ikke. Det afhænger af, hvor interessen kommer fra, siger Victor Lind ifølge Aftonbladet.
Det tidligere FCM-talent skulle dog ikke være den eneste spiller på Malmös radar for tiden.
Marcus Linday, der til daglig spiller i hollandske Heerenveen, der også skulle være på radaren hos den trængte topklub.
Malmö FF har haft en skuffende sæson og er i øjeblikket på jagt efter en ny cheftræner.

I den hjemlige liga blev det til en sjetteplads for Malmö.
Campo talte tidligere på sæsonen med Victor Lind, der ikke var særlig glad for afskeden med FC Midtjylland.
Læs mere her:

Malmö FF













