Medie: Konkurrent til Wind spøger i Wolfsburg Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Konkurrent til Wind spøger i Wolfsburg

Wolfsburg overvejer at slå til og hente Niclas Füllkrug til klubben i det kommende transfervindue, melder medie.

Jonas Wind klapper i Wolfsburg.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Wolfsburgs danske spillere er alle presset for tiden efter en utilfredsstillende start på sæsonen.

Senest blev cheftræner, Paul Simonis, afskediget som konsekvens af den dårlige sæsonstart for Bundesliga-klubben.

Nu kan det blive endnu sværere for en af klubbens danskere, nemlig Jonas Wind, der muligvis kan få længere til spilletid, hvis de svirrende rygter taler sandt.

I hvert fald skriver den tyske del af Sky Sports, at danske Peter 'PC' Christiansen, der er sportsdirektør i Wolfsburg, overvejer den tyske angriber Niclas Füllkrug som en forstærkning til det kommende transfervindue i januar.

Den tyske angriber er endt i kulden hos West Ham, hvor han aldrig er blevet en succes hos London-klubben.

Ifølge mediet har angriberen fået grønt lys fra West Ham til at se sig om efter en ny arbejdsgiver, når transfervinduet åbner igen ved årsskiftet.

Wind i overskud?

Skulle Niclas Füllkrug blive præsenteret som ny mand i Wolfsburg, så vil den træner, der overtager skuden efter Simonis, have fire forskellige spillere til én position som angriber.

Udover Jonas Wind, der har været i spil i ni Bundesliga-kampe denne sæson, men blot startet tre af dem, så konkurrerer også Mohamed Amoura med om pladsen. Han har startet syv kampe denne sæson, men har også spillet på kanten.

Jonas Wind klapper i Wolfsburg.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Jonas Winds konkurrent ser derfor ud til at være 20-årige Dzenan Pejcinovic. Han har ligesom danskeren startet tre kampe på den forreste position denne Bundesliga-sæson. Det var dog primært i sæsonens første kampe af Bundesligaen, at han blev foretrukket fra start.

Forskellen på de to konkurrenter er dog, at tyskeren er udstyret med en lang kontrakt. Pejcinovic' kontrakt løber helt frem til sommeren 2029.

Jonas Wind derimod kan forhandle med nye klubber allerede i det kommende vindue, eftersom at han til den tid vil have blot et halvt år tilbage af sin kontrakt med Wolfsburg.

Jonas Wind kommenterede for nyligt på sin kontrakt, der udløber om godt et halvt år. Læs mere her:

Wind i vinterskifte? ‘Vi må se’ foto
Wind i vinterskifte? ‘Vi må se’

Mest læste

Notifications

Notifikationer