Igen, igen, igen: Dyr Chelsea-midt meldes skadet Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Igen, igen, igen: Dyr Chelsea-midt meldes skadet

Det er langt fra første gang i sin tid hos Chelsea, at Roméo Lavia sidder ude med en skade.

Roméo Lavia klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Chelseas Romeo Lavia må igen indfinde sig på sidelinjen med en skade.

Ifølge The Athletic blev den 21-årige belgier skadet under seneste Champions League-kamp, da Chelsea spillede 2-2 med Qarabag. Her blev det til bare otte minutter, før han måtte erstattes.

Af samme grund var han helt ude af den Chelsea-trup, der i weekenden slog Wolves.

Muskelskaden, som altså også tidligere har voldt Lavia problemer, vil holde ham ude i minimum en måned, skriver mediet. Det betyder, at han minimum misser fire Premier League-opgør og to i Champions League.

Og det er langt fra første gang, at Romeo Lavia døjer med skader.

Siden sin ankomst til Chelsea tilbage i august 2023 for et beløb, der randt op i cirka 62 millioner euro, har belgieren siddet ude med skade i foreløbigt 79 kampe.

Roméo Lavia klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Store dele af især første sæson på Stamford Bridge, men også noget af den seneste, blev forpurret af en skade i baglåret, der holdt den unge spiller ude.

Siden har det været varierende skader og manglende kampform, der har gjort livet på banen sværere end håbet for den unge midtbanespiller.

Reméo Lavia ankom i en alder af bare 19 år til Chelsea fra Southampton, hvor han sæsonen før, var blandt de bærende spillere for klubben fra sydkysten. Chelsea betalte altså omkring 60 millioner euro for at hente Lavia til klubben.

Et skifte, der gør, at han er den 12. dyreste ankomst til Chelsea nogensinde.

Han var desuden det dyreste indkøb den pågældende sommer, hvor også Christoper Nkunku og Cole Palmer kom til klubben i det vestlige London.

Chelsea skuffede i seneste runde af Champions League, hvor Lavia udgik efter bare otte minutter. Læs mere her:

Årets overraskelse i Champions League? Miniput snupper igen point foto
Årets overraskelse i Champions League? Miniput snupper igen point

Mest læste

Notifications

Notifikationer