Cooper trods succes: Tilfreds når der er flere trofæer i skabet Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Cooper trods succes: Tilfreds når der er flere trofæer i skabet

Det kører for Brøndby, men Steve Cooper er først tilfreds, når det fører til trofæer.

Steve Cooper sidder på bænken under en Brøndby-kamp
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et point fra førstepladsen.

Det er facit for Brøndby IF, der med en sejr over FC Nordsjælland kan gå glade ind til landskampsterminen.

Men selvom de går ind til pausen med tre sejre i træk i 3F Superligaen, så er Steve Cooper ikke tilfreds.

Han er nemlig først tilfreds, når han kan få lov at fylde flere trofæer i skabet på Brøndby Stadion.

- Jeg er aldrig tilfreds. Jeg er først tilfreds, når der er lidt flere trofæer derovre (i trofæskabet på Brøndby Stadion, red.). Det er det, vi vil være, og der er vi ikke endnu.

- Vi har en plan, og vi har en vision, vi ved, hvordan vi vil gøre det, og hvordan vi vil nå derhen. Det er step-by-step, så jeg ser ikke rigtig forbi den næste kamp, siger Steve Cooper i TV 2-programmet Totalfodbold.

Indtil der kan komme flere trofæer i trofæskabet, så har Steve Cooper dog også et andet parameter, som han holder øje med.

Steve Cooper sidder på bænken under en Brøndby-kamp
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det handler nemlig ikke bare om resultater for waliseren.

- Ærligt, jeg er ked af, at jeg giver et lortesvar, men jeg kigger ikke på tabellen. Jeg ved, at resultaterne er gode, men resultaterne er gode, når vi når de performance levels, som vi gerne vil opnå. For mig går det hånd i hånd, siger Cooper.

Brøndby-cheftræneren overtog mandskabet på fjerdepladsen efter syv runder i Superligaen. Nu ligger hans mandskab et point fra førstepladsen.

Den næste opgave for Vestegnsklubben er en gentagelse af Coopers første kamp i spidsen. Et derby mod F.C. København venter efter landskampsterminen den 23. november.

Du kan læse 'Campos Konklusion' fra Brøndbys sejr over FC Nordsjælland her:

Pas på, FCM! Brøndby ånder jer i nakken foto
Pas på, FCM! Brøndby ånder jer i nakken

Mest læste

Notifications

Notifikationer