Tottenham-franskmand glider ud ad landsholdstrup
Randal Kolo Muani kommer ikke i aktion til Frankrigs kommende VM-kvalifikationsopgør.

Det var noget af et drama, der udspillede sig lørdag i Premier League.
Her kom Tottenham tilbage fra 0-1 og førte i overtiden, inden Matthijs de Ligt kunne spolere glæden for Spurs med en scoring dybt inde i tillægstiden.
Men der var også et andet skår i glæden for Tottenham.
For Thomas Frank måtte nemlig udskifte Randal Kolo Muani i pausen.
Franskmanden havde pådraget sig en skade, og den får nu også konsekvenser for hans landsholdsudtagelse.

Frankrigs fodboldforbund skriver nemlig på sin hjemmeside, at offensivspilleren glider ud af truppen.
Han erstattes i stedet af Florian Thauvin, som til dagligt spiller i franske Lens.
Forbundet skriver, at den franske Tottenham-angriber har pådraget sig en skade i underkæben.
Kolo Muani kom til Tottenham Hotspur på en lejeaftale fra den franske storklub Paris Saint-Germain på transfervinduets sidste dag.
Han har kontrakt med London-klubben indtil sommeren 2026
Han har indtil videre spillet 31 gange for Les Bleus med ni mål til følge.
Herunder kan du læse, hvordan opgøret med Manchester United forløb.

Tottenham Hotspur












