Av! Kan AGF klare sig uden stjernen?
AGF satte overraskende point til mod Sønderjyske i 3F Superligaen. Læs Campos Konklusion fra opgøret her.

Højdepunktet
Godt nok løb Sønderjyske med sejren, men den store oplevelse var Kristian Arnstads første halvleg.
Her var han igen her, der og alle vegne, og han var den klare ophavsmand til det tunge AGF-tryk på Sønderjyskes defensiv.
Både i samspil med Gift Links, med indlæg til Patrick Mortensen og med afslutninger fra kanten af feltet.
Særligt efter 43 minutter viste han prøver på sine særlige færdigheder, da han først sendte et hårdt fladt spark mod det korte hjørne med sit højreben.
Her fik Marcus Bundgaard afværget, men få sekunder efter havnede han igen på kanten af feltet, hvorfra han - denne gang med venstrebenet - sparkede bolden højt i målet og ind bag en- ved denne lejlighed - tvivlsom Marcus Bundgaard.
Nedturen
AGF kunne med point mod Sønderjyske tangere klubbens længste stime uden nederlag i den bedste danske række: 13 styks.
Sådan gik det dog ikke for De Hviie. Dermed gik den ikke længere, efter en fænomenal indledning på 3F Superligaen.
Nederlaget betyder også, at AGF må overlade førstepladsen til FC Midtjylland efter at have siddet tungt på den siden Superligaens runde otte.
For bare fire runder siden var AGF ellers fire point foran Ulvene, som de i mellemtiden formåede at holde stangen på Heden. Det indbyrdes opgør endte 1-1, men de øvrige resultater har altså sendt dem ned på andenpladsen.
Ondt kan blive værre for AGF, hvis Brøndby slår FC Nordsjælland senere søndag. Med en sejr vil Vestegnsklubben nemlig lægge sig side om side med aarhusianerne.
Overraskelsen
Ligaens hidtil bedste forsvar slog et par ukarakteristiske revner undervejs i opgøret. Særligt i begyndelsen af opgøret og i anden halvleg lykkedes det Sønderjyske at lægge et tungt pres, der fik AGF-defensiven til at skælve.
Gæsterne på Ceres Park Vejlby skabte adskillige chancer særligt efter pausen, hvor udligningen til 2-2 faldt. Ved den lejlighed var det netop en fejl af AGF-forsvaret, som førte til Kristall Ingasons scoring. Lidt senere førte en Tobias Bech fejl også til sejrsmålet.
Det var bare tredje gang i sæsonen, at hjemmeholdet lukkede mere end et enkelt mål ind. De to foregående var mod F.C. København og Brøndby IF.
Til den historie skal det siges, at AGF fortsat er uden forsvarsklippen Frederik Tingager, der er ude med en skade. Ham så AGF ud til at savne i opgøret.
Det holder Campo øje med
Efter den seneste landskampstermin formåede AGF at holde hjulene i gang og fortsætte den gode stime. Nu går de ind til landskampsterminen med et nederlag i bagagen.
Der venter nu endnu en pause for AGF, og dermed atter et brud med rutinerne med træninger og kampe. Denne gang er det hverken med førstepladsen eller den gode smag i munden, at de går ind til den pause.
Den 23. november vender AGF tilbage til hverdagen, når de tørner sammen med Silkeborg IF på JYSK Park.
Her bliver det spændende at se, om de kan vende tilbage i bedre forfatning - denne gang uden en storspillede Kristian Arnstad, som sidder i karantæne ved den lejlighed. Efter det opgør venter desuden et kriseramt FCK for AGF.
Se målene fra opgøret i videoen over artiklen.
Tidligere søndag fortsatte nedturen for FCK, da de tabte til Vejle Boldklub i Nørreskoven. Du kan læse Campos Konklusion fra det opgøre her:

AGF
Sønderjyske












