Pas på, FCM! Brøndby ånder jer i nakken Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pas på, FCM! Brøndby ånder jer i nakken

Brøndby IF kravler op på andenpladsen i 3F Superligaen med en 2-0 sejr mod FC Nordsjælland. Her får du Campos konklusion.

Jacob Ambæk jubler over en scoring.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
HighlightsCampos Konklusion3F SuperligaenFC Nordsjælland logoFC NordsjællandBrøndby IF logoBrøndby IF
Brøndby IF
v u v t v
2 : 0
Slut
FC Nordsjælland
v v t v t
Jacob Ambaek
22'
Marko Divković
25'

Brøndby IF kan gå på landsholdspause med et fantastisk udgangspunkt.

Søndag fik Steve Coopers mandskab det, de kom efter, da FC Nordsjælland blev slået med 2-0 efter to scoringer inden for tre minutter i opgørets første halvleg.

Brøndby vipper dermed AGF af andenpladsen i 3F Superligaen.

Højdepunktet

Tre vilde minutter forvandlede Brøndby Stadion til én stor hoppeborg.

Ja, hvordan giver den sætning mening?

Det startede i det 22. minut, da Oliver Villadsen stak i dybden og fandt den purunge Jacob Ambæk inde foran målet. Masterclass-spilleren var sikkerheden selv og bragte Brøndby på 1-0.

Jacob Ambæk jubler over en scoring.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tre minutter senere gjorde Vestegnsklubben det igen. Filip Bundgaard kom fri ved baglinjen og løftede bolden indover til Marko Divkovic.

Kroaten, der i dagens anledning bar anførerbindet, skød første gang med venstreskøjten og fik Brøndby Stadion til at gynge.

Tusindvis af Brøndby-fans hoppede i takt i ekstase - de kunne lide, hvad de så.

Sydsiden var godt nok tom i kølvandet på protesten i Odense med kast af tennisbolde og chokolademønter, men lydniveauet var i den grad i den høje ende efter de to mål på tre minutter.

(Du kan læse mere om fanprotesten fra kampen mod OB her)

Sydsiden ramt: Brøndby straffes hårdt efter protest og pyro foto
Sydsiden ramt: Brøndby straffes hårdt efter protest og pyro

Nedturen

Hvor mange chancer - og hvor meget boldbesiddelse - skal i bruge, FC Nordsjælland?

2-0 i pausen til Brøndby lå ikke ligefrem i kortene efter opgørets første 20 minutter.

For inden Ambæk åbnede scoringen, var det i virkeligheden gæsterne fra Farum, der havde været farligst.

Prince Amoako Junior kom godt fra land i kampen, og den 18-årige ghaneser var også snublende tæt på at komme på tavlen.

Oliver Villadsen kom efter ni minutter skævt ind i en duel med Prince, der endte alene med Patrick Pentz.

FCN-stjernen passerede Pentz, og bolden havde retning mod mål, men på heroisk vis reddede Luis Binks bolden på stregen.

Få minutter senere var Jens Fønsskov Olsens mandskab atter tæt på at tage føringen. Ola Solbakken var alene igennem, men nordmanden brændte på det skammeligste.

Brøndby skulle prise sig lykkelige for uskarpheden hos Nordsjælland og ånde lettet op for en stund.

Udeholdet havde 60 % boldbesiddelse i første halvleg, men undervejs i de første 45 minutter var boldbesiddelsen på et tidspunkt helt oppe på 70 % i Nordsjællands favør.

(Se highlights fra kampen i toppen af artiklen)

Overraskelsen

Noah Nartey har brændt Superligaen af i denne sæson.

Siden nederlaget i Aarhus til AGF i slutningen af september har han enten bidraget med en assist eller et mål i hver kamp for Brøndby.

Mod Nordsjælland - primært i første halvleg - var han dog meget ukarakteristisk usynlig. I perioder nærmest ved siden af sig selv.

3F Superliga-kampen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland på Brøndby Stadion i Brøndby, søndag den 9. november 2025.

Det var ikke meget, der lykkedes for den unge dansker, men det blev en anelse bedre i anden halvleg.

Han blev mere involveret og udfordrede, som vi kender ham.

Alt i alt dog ikke den bedste dag på kontoret for Nartey.

Det holder Campo øje med

Nu har i overhalet AGF, Brøndby. Hvad kan det blive til? For nu er der ikke langt til førstepladsen.

FC Midtjylland overtog med AGF's nederlag til Sønderjyske førstepladsen i Superligaen, og det gulblusede mandskab har med sejren mod FCN kun et enkelt point op til Hedens Drenge.

Steve Cooper-bussen kører derudaf, og på den anden side af landskampspausen venter Brøndbys ærkerival, F.C. København.

Det er ikke længe siden, at waliseren landede på Vestegnen, men Cooper fik sig noget af en ilddåb, da han i sin Brøndby-debut stod på sidelinjen til sæsonens første derby, som Brøndby vandt med 2-1.

Kan Brøndby gentage successen fra sidst mod FCK og tage tre uhyre vigtige point i kampen om førstepladsen?

Det holder Campo øje med.

(Se highlights fra kampen i toppen af artiklen)

Læs Campos konklusion fra søndagens opgør i Aarhus her:

Av! Kan AGF klare sig uden stjernen? foto
Av! Kan AGF klare sig uden stjernen?

Mest læste

Notifications

Notifikationer