Manchester City banker Liverpool Foto: Action Images via Reuters/Jason

Manchester City banker Liverpool

Liverpool blev søndag aften sat på plads af Manchester City.

Erling Haaland sparker til et hjørneflag i jubel.
Foto: Action Images via Reuters/Jason
Premier League | Runde 11
| Etihad Stadium | 9 nov 2025-17.30
Manchester City
v t v v v
3 : 0
1.57
xG
0.71
Slut
Liverpool
v t t v v
E. Haaland
29'
Nico González
45'+3'
J. Doku
63'

Liverpool har for alvor mistet fodfæste i topkampen i Premier League.

Søndag blev det til endnu en nedtur for Arne Slots mandskab, da The Reds gæstede Etihad.

Manchester City slog det udfordrede Liverpool-mandskab med 3-0 og holder dermed trit med Arsenal i toppen.

Kampens første mål faldt efter en halv times spil, men allerede efter 13 minutter fik Manchester City en gylden mulighed, da den brandvarme Erling Haaland fik chancen fra 11-meter-pletten.

Men Giorgi Mamardashvili pillede nordmandens skud og afværgede en City-drømmestart.

Efter 29 minutter kom Haaland alligevel på tavlen, da han fik bolden i panden af Matheus Nunes og på flot vis navigerede bolden forbi førnævnte Mamardashvili.

Foto: Action Images via Reuters/Jason

Liverpool leverede en tam første halvleg, hvor de sjældent blev farlige, men det blev de ikke desto mindre efter 38 minutter, da Virgil van Dijk gjorde Haaland kunsten efter og headede bolden i mål.

Modsat situationen med Haaland fik målet dog ikke lov at stå.

Kampens dommer, Michael Oliver, kom nemlig frem til den vurdering, at Andy Robertson stod i offside foran målet. Arne Slot var rasende(!).

I første halvlegs tillægstid gjorde Nico Gonzalez det til 2-0 med en afslutning nogle meter uden for feltet, der fik en afretning.

Liverpool tog teten mere i anden halvleg, men der kom ingen reducering.

Efter en times spil blev kampen lukket, da Jeremy Doku fintede Ibrahima Konaté og lavede et smuk mål akkurat ligesom Nico fra uden for feltet.

Manchester City har nu fire point op til Arsenal på førstepladsen i Premier League.

(Se highlights fra kampen i toppen af artiklen)

Netop Arsenal smed point lørdag:

Sunderland skød Arsenal-stime i sænk foto
Sunderland skød Arsenal-stime i sænk

Mest læste

Notifications

Notifikationer