Målscorer Ambæk: Vi sender et godt signal Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Målscorer Ambæk: Vi sender et godt signal

Brøndby nærmer sig toppen af Superligaen efter søndagens sejr.

Jacob Ambæk jubler
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Både AGF og F.C. København rendte ind i nogle gevaldige bananskræller i Superligaen søndag.

Først tabte københavnerne til ligaens absolutte bundhold, Vejle. Og siden tabte ligaens førerhold fra AGF til Sønderjyske på hjemmebane i Vejlby.

Dermed kunne Brøndby tage et stort skridt i topkampen i kampen mod FC Nordsjælland. Og det gjorde de uden de store problemer, da de sendte FCN hjem til Farum med et 2-0-nederlag.

Og sejren sender et godt signal til resten af ligaen, forklarer Brøndbys nye, unge stjerne, Jacob Ambæk til TV2 efter kampen.

- Det er et godt signal. Det er nogle vigtige point, vi får i dag, sagde den unge angriber umiddelbart efter kampen.

Brøndby-holdet er dog slet ikke i mål med Coopers projekt, forklarer Ambæk, der ikke begræder, at der kommer en landsholdspause umiddelbart efter søndagens opgør.

- Det ved jeg ikke [om vi kunne bruge en kamp om en uge igen]. Vi har stadig meget, vi skal arbejde med.

Jacob Ambæk jubler
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Så det får vi lidt tid til her i landsholdspausen, og så tror jeg, vi er klar til derbyet.

Det er netop F.C. København, der venter næste gang for Brøndby.

Dét opgør løber af stablen søndag den 23. november, og fløjtes i gang klokken 12.

Med sejren søndag indtager Brøndby IF Superligaens andenplads med 31 point efter 15 kampe. Det er blot ét point fra FC Midtjylland på førstepladsen.

Pas på, FCM! Brøndby ånder jer i nakken foto
Pas på, FCM! Brøndby ånder jer i nakken

Mest læste

Notifications

Notifikationer