FCK er ramt på selvtilliden: Sker heldigvis sjældent Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FCK er ramt på selvtilliden: Sker heldigvis sjældent

F.C. København er et andet hold lige nu end bare for seks uger siden.

Jacob Neestrup med en bold i hånden.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Vejle

Fodbold er et øjebliksbillede.

For et par måneder siden kvalificerede F.C. København sig til Champions League og fik en god start på jagten mod at forsvare Danmarksmesterskabet.

Siden har Løverne smidt for mange point i Superligaen, mens holdet kun har haft en enkelt succesoplevelse i Champions League med det uafgjorte resultat mod Bayer Leverkusen.

Krisen ulmer i hovedstaden, og spillerne er ramt på selvtilliden, siger holdets cheftræner, Jacob Neestrup, efter søndagens skuffende 2-0-nederlag i Nørreskoven.

‘Trøjen forpligter’: FCK i kæmpe krise foto
‘Trøjen forpligter’: FCK i kæmpe krise

- Det er stolpe ud lige nu, og det mener jeg ikke i forhold til held eller uheld. Det er svært. Der har været mange dårlige oplevelser. Der mangler lidt saft og kraft.

- Det handler ikke om, at spillerne ikke gør sit bedste men mere om, at der mangler lidt selvtillid - og den der tro på, at jeg kan komme igennem her, som jeg kunne for seks uger siden. Og så bliver det hele lidt selvforstærkende, desværre, siger Neestrup til Campo og den øvrige presse.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FCK står et kritisk sted. Skuden skal vendes, og det udgangspunkt, klubben står med lige nu, er en lidt uvant situation, siger FCK-chefen.

- Jeg tror ikke, det er første eller sidste gang, at en FCK-spiller står i sådan en situation her. Heldigvis for vores kære lille klub her, sker det markant mere sjældent, end det gør andre steder i Danmark.

- Men derfor er det måske også lidt sværere at komme ud af, hvis man kan sige det sådan, for det er ikke en situation, vi er vant til med udgangspunkt i de resultater, vi har lavet indtil for seks uger siden, siger Neestrup.

Med nederlaget i Nørreskoven ligger FCK på fjerdepladsen i Superligaen.

På den anden side af landsholdpausen venter der et uhyre vigtigt derby hjemme i Parken mod Brøndby IF.

Amin Chiakha, der er udlejet fra FCK, gjorde det onde ved Neestrups mandskab i søndagens kamp:

Chiakha bekræfter særlig FCK-klausul foto
Chiakha bekræfter særlig FCK-klausul

Mest læste

Notifications

Notifikationer