FCK-boss affejer Neestrup-tvivl: Utrolig glad for ham Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK-boss affejer Neestrup-tvivl: Utrolig glad for ham

Sune Smith-Nielsen har slet ikke overvejet at ændre på cheftrænerposten i F.C. København.

Sune Smith-Nielsen for F.C. København
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Krisen blev søndag forværret for F.C. København.

I det sidste opgør inden landskampsterminen tabte de for første gang i mere end 25 år i Nørreskoven til Vejle Boldklub.

Det afføder spørgsmålet, om det er tid til at ændre på nogle af de tunge poster i klubben.

Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen var dog meget resolut i sit svar, da han efter opgøret af Viaplay blev spurgt ind til, om han overvejer, hvorvidt Jacob Neestrup er den rette mand i cheftrænerstolen.

- På ingen måde. Fordi han er knalddygtig.

FCK-bossen holder ikke her, for udover, at han er sikker på, at Neestrup skal forblive FCK-træner, så er han faktisk glad for, at det netop er ham, der har ansvaret lige nu.

Sune Smith-Nielsen for F.C. København
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det, der er det bedste som sportsdirektør og sige, det er, at det er en cheftræner, der for alvor er stærk i modgang. En, som arbejder ekstra hårdt, og som har et ekstraordinært fokus, og det er sådan set ligegyldigt, om det er i modgang eller medgang.

- Han er rigtig, rigtig stærk i modgang, og han har været i de her perioder før. Jeg er utrolig glad for, at han er cheftræner i den periode, vi er igennem lige nu, siger Sune Smith-Nielsen til Viaplay.

F.C. København har blot vundet én af de seneste fem kampe i 3F Superligaen, og i perioden har de samtidig tabt til Borussia Dortmund og Tottenham Hotspur i Champions League.

Det betyder, at klubben indtager en fjerdeplads i den bedste danske række med seks point op til AGF, der har en kamp i hånden.

I Champions League ser det også svært ud for de forsvarende danske mestre, der blot har et enkelt point fra de første fire kampe i turneringen.

Særligt FCK's defensiv har set tvivlsom ud i den seneste tid. Det gjorde den også søndag i Vejle, og det kan du læse mere om i Campos Konklusion her:

‘Trøjen forpligter’: FCK i kæmpe krise foto
‘Trøjen forpligter’: FCK i kæmpe krise

Mest læste

Notifications

Notifikationer