VAR??? Ordbogen optager nye fodboldord
VAR-tjek og VAR-kendelse er fredag blevet optaget i ordbogen. Campo har snakket med Den Danske Ordbog om grunden.
Det danske sprog er i rivende udvikling.
Sproget afspejler tiden, og dermed må ordbogen også afspejle sproget.
Derfor har Den Danske Ordborg fredag opdateret sit opslagsværk, hvor intet færre end 573 nye ord har fundet vej til den officielle, danske ordbog.
Iblandt nytilkommerne finder man ord som airfryer, metavers og proteinshake, men også terminologi fra fodboldens verden har fundet vej til ordbogen.
VAR-tjek og VAR-kendelse har nemlig også fundet vej til ordbogen, og derfor har Campo taget en snak med Den Danske Ordbogs seniorredaktør, Lars Trap-Jensen.
VAR - eller Video Assistant Referee - var allerede at finde i ordbogen, men nu er der også blevet plads til orddannelserne VAR-tjek og VAR-kendelse. Og det er der en særlig grund til.
- Det skal det jo, fordi det dukker op i vores tekster. Vi samler løbende tekster ind fra forskellige kilder og der er sportsnyheder og sportsjournalistik jo noget, der dukker op. På den måde støder man hurtigt på VAR, VAR-kendelse og VAR-tjek, fortæller Lars Trap-Jensen.
VAR-vogn og VAR-dommer er ikke kommet med i denne omgang, men Lars Trap-Jensen afviser ikke, at de kan komme det i fremtiden.
- De står og banker på, og det er da også et ord, jeg selv kender.
- VAR-vogn er lidt sværere, og det kræver muligvis lidt forklaring. Men jeg vil heller ikke udelukke, at de kommer med i en senere opdatering. Selve VAR var jo med tidligere i den opdatering, vi lavede i marts. Nu kommer der så nogle flere her, og det kan sagtens være, at der kommer yderligere ord til senere.
Et ord som skandaledommer findes ikke i den danske ordbog, på trods af, at det er en hyppigt anvendt frase i den danske fodboldterminologi. Men også dét kan komme med senere, løfter Lars Trap-Jensen sløret for.
- Det er godt, du nævner det, for det kan bestemt ikke udelukkes, Det er jo noget, man mest hører i talesproget og ikke så tit i skrevne tekster. Men det er jo et ord, mange kender, så det kunne også godt være en kandidat.
Et ord som flødefod fandt allerede vej til ordbogen i 2018, og selvom der måske findes dem, der mener, at det danske sprog allerede er godt dækket ind hvad angår fodboldudtryk, så mener Lars Trap-Jensen ikke, at grænsen er nået endnu.
- Vi har taget nogle nyere ord med. Flødefod, højrisikokamp, højrekantspiller, tiki-taka. Så der er kommet nogle nyere fodboldord med. Og jeg tror, at mange af mine kolleger vil sige, at vi faktisk er ret godt dækket ind på det her område, men jeg vil bestemt ikke udelukke, at der sagtens kan være flere ord derude, der venter på at komme ind.
Hvordan udvælges ord?
Processen med at finde ord, der skal optages i Den Danske Ordbog, er ikke så lige til.
Det kræver nemlig mere end bare hjernekapacitet og fingerspitzengefühl og her trækker Den Danske Ordbog også på maskinel hjælp, forklarer Lars Trap-Jensen.
- Det er jo store mængder ord, vi indsamler. Vores tekstsamling er på over en milliard ord, og det er ikke noget, man lige kan overskue ved at lade øjnene skimme ned over dem, fortæller Lars Trap-Jensen og uddyber:
- Så derfor er vi nødt til at have nogle computerprogrammer til at hjælpe os med det. Det foregår på den måde, at når vi får en portion nye tekster, bliver de trawlet igennem af computeren, der så finder de mest frekvente ord. Dem holder vi så op imod de ord, der i forvejen står i ordbogen.
- Og hvis der så er ord, som ikke står i ordbogen i forvejen, men viser sig at være ret frekvente, så er de gode kandidater til at blive taget med. De bliver sat på en liste, som redaktørerne kan gennemgå og derved få et bedre overblik over, hvilke ord der trænger sig på.
I samme ombæring afviser Lars Trap-Jensen, at udvælgelsen af nye ord har et politisk øjemed - at negativt ladede ord som skandaledommer har sværere ved at finde vej til ordbogen.
- Det betyder egentlig ikke så meget. Ordet skandaledommer er lige så god en kandidat, hvis det bare er tilstrækkeligt udbredt i sproget. Vi prøver ikke på den måde at gøre os til dommer over gode og dårlige ord. Det er mest det, om ordet bliver brugt derude, der afgør, om vi tager det med.
I ordbogen kan man også sommetider støde på ord, som har påhæftet titlen 'nedsættende'. Det ville kunne komme på tale for et ord som skandaledommer, men ikke i forbindelse med VAR, forklarer Den Danske Ordbogs seniorredaktør.
- Nej, for jeg synes ikke, man kan sige, om det er nedsættende eller det modsatte. Er det ikke et forholdsvis neutralt ord? Det er jo en betegnelse for en teknologi, et system, man kan bruge.
