Sunderland skød Arsenal-stime i sænk
Sunderland og Arsenal leverede et sandt drama i topopgør.

En stime er brudt. En anden eksisterer stadig.
Premier Leagues førerhold fra Arsenal drog på en svær opgave på Stadium of Light, hvor Sunderland i den grad bød gæsterne op til dans.
Før opgøret havde Arsenal ikke indkasseret et mål i over 13 timer, men det fik et tidligere Arsenal-talent lavet om på. Se det og alle kampens scoringer nederst i artiklen.
Daniel Ballard lavede i det 36. minut et sandt drømmemål, da han med et vristspark passerede Arsenal-keeper David Raya som den første siden slutningen af september.
Arsenal gik dermed noget uvant til pause bagud med 1-0, men i anden halvleg fik Mikel Artetas tropper vendt kampen på hovedet. For en stund i hvert fald.
Bukayo Saka bragte balance i opgøret efter 54 minutter. Declan Rice erobrede bolden og en hurtig omstilling endte altså i det udlignende mål.
Mens stimen af clean sheets var blevet brudt, så kunne Arsenal altså stadig jagte at holde liv i en imponerende sejrsstime, der har holdt ved siden nederlaget til Liverpool i august.

Leandro Trossard har med tiden erobret sig en plads i Artetas startellever, og det har resulteret i en masse mål fra den 30-årige belgier. For tredje opgør i træk nettede Trossard med en kongekasse fra kanten af feltet til en 2-1-føring.
Det holdt hårdt til sidst for gæsterne, der blev trykket hårdt af et sultent Sunderland-mandskab. Og til sidst udmøntede det sig i en pointgivende vanvidsscoring af Brian Brobbery i fire minutters tillægstid.
Det ender derfor 2-2 mellem Sunderland og Arsenal.
The Gunners holder derfor liv i stimen som ubesejrede, mens stimen af sejre slutter på Stadium of Lights.
Arsenal topper stadig suverænt Premier League med 26 point. Nærmeste forfølgere er netop Sunderland, der er af point med Manchester City. Begge klubber har 19 point.
Der var også drama i Premier League tidligere i dag, da Manchester United og Tottenham bragede sammen. Læs mere herunder:

Arsenal













