Spøgefuld Zorniger: Falk er måske tilbage efter pausen
Alexander Zorniger gav en opdatering på Rasmus Falk efter OB’s kamp mod Silkeborg IF.

Det var lidt af et chok, da Alexander Zorniger løftede sløret for sin OB-trup.
Til opgøret mod Silkeborg IF i Superligaen måtte han undvære kaptajnen Rasmus Falk, som havde pådraget sig en skade.
Opgøret endte 1-1, og efterfølgende gav den tyske cheftræner en opdatering på danskerens situation.
Og der var ingen alvorlig bekymring at spore hos Zorniger.
- Hans performances var ikke gode nok til at bringe ham, siger Zorniger med et grin.
Det er ikke svært at gennemskue på tyskerens grin, at det ikke var OB-kaptajnens indsatser, der holdt ham ude. Tyskerens ubekymrede sind giver måske også et praj om Falks egentlige tilstand.
- Risikoen var for høj. Han kunne stadig mærke noget. Jeg er ret sikker på, at han vil være tilbage (efter landskampsterminen, red.). Men måske skal vi snakke med ham.

Det virker ikke til der er alt for lang vej tilbage til grønsværen for den 33-årige OB-veteran.
Alexander Zorniger fortsætter da også i samme humoristiske, lunefulde stil.
- Det er heldigt, at der ikke er flere landskampsterminer, for han er altid ude i den sidste kampe inden landskampene, siger Zorniger til Campo og den øvrige presse.
Uden Rasmus Falk måtte OB nøjes med et enkelt point hjemme mod Silkeborg.
Efter opgøret indtager odenseanerne sjettepladsen i Superligaen med 19 point fra 15 kampe, mens der fortsat resterer fem kampe i runden.
I opgøret holdt særligt en af Silkeborgs profiler skik med OB-mandskabet. Du kan læse mere om det og om kampen i Campos Konklusion her:

OB
Rasmus Falk












