Officielt: Danskerklub skal have ny cheftræner
Norwich har netop annonceret, at Liam Manning er blevet fyret.

Norwich City har valgt at fyre cheftræner Liam Manning efter stribe af dårlige resultater.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Dermed skal Mathias Kvistgaarden, Oscar Schwartau, Pelle Mattsson og Emiliano Marcondes have ny cheftræner.
Liam Manning blev hentet ind som erstatning, efter danske Johannes Hoff Thorup blev fyret i Championship-klubben i april.
Den nu tidligere Norwich-manager kom til klubben fra Bristol City, og han havde hos The Canaries underskrevet en aftale frem til 2029.
Det blev dog ikke til mere end fem måneder i spidsen for Norwich.


Norwich har ikke vundet en fodboldkamp siden slutningen af august, hvor Blackburn blev slået med 2-0.
Siden har Mannings mandskab lidt otte nederlag, hvoraf det seneste blev indkasseret lørdag mod Leicester. Her scorede Mathias Kvistgaarden Norwich' eneste mål.
Norwich oplyser, at også assistenttræner Chris Hogg og chefanalytiker James Krause forlader klubben.
Det er træner på førsteholdet Ryan Garry, der sammen med målmandstræner Tony Roberts og dødboldstræner Nick Stanley skal stå i spidsen for holdet, indtil en ny cheftræner er fundet.
Norwich var foran mod Leicester på mål af Kvistgaarden, men endte med at tabe. Læs om opgøret herunder:

Norwich City












