Hjulmand blev matchvinder i dramatisk tillægstid Foto: Rodrigo Antunes/REUTERS

Hjulmand blev matchvinder i dramatisk tillægstid

Morten Hjulmand gjorde det til 2-1 for Sporting Lissabon i tillægstiden.

Morten Hjulmand har hænderne i vejret.
Foto: Rodrigo Antunes/REUTERS

Sporting CP fik på dramatisk vis sikret sig tre point sent lørdag aften mod Santa Clara.

Og Morten Hjulmand spillede hovedrollen.

For den dansk landsholdsspiller scorede nemlig det sejrsgivende mål til 2-1 i fire minutters tillægstid.

Det var dog langtfra det eneste dramatiske ved afslutningen på opgøret.

For der faldt hele tre røde kort i løbet af fem minutter. Alle efter at kampen havde rundet 90 minutters spil.

Først var det Sportings Maximiliano Araujo, der fik et direkte rødt kort. Få øjeblikke efter scorede Morten Hjulmand, og det satte ild i hjemmeholdet.

Morten Hjulmand har hænderne i vejret.
Foto: Rodrigo Antunes/REUTERS

Santa Claras Adriano Firmino blev nemlig tildelt to gule kort på 60 sekunder og smidt ud af kampen.

Et minut senere var det Sidney Limas tur til at blive udvist, da han 25 minutter efter sit første gule kort, kom for sent ind i en tackling og fik sin anden gule billet i kampen - og dermed det andet røde kort til en fra Santa Clara-lejren.

Sporting ligger på førstepladsen i Liga Portugal á point med FC Porto.

Hos Sportings konkurrenter Benfica er der en spiller med fortid i Superligaen, der er omdrejningspunktet i en alvorlig sag i Danmark:

Tidligere SL-profil sigtet af politiet i alvorlig sag foto
Tidligere SL-profil sigtet af politiet i alvorlig sag

Mest læste

Notifications

Notifikationer