AGF-chef om ‘husleje’: Kommunen skal justere krav Visualisering: Kongelunden

AGF-chef om ‘husleje’: Kommunen skal justere krav

AGF og Aarhus Kommune er stadig ikke nået til enighed om lejekontrakten for det nye Ceres Park.

AGF´s nye hjemmebane
Visualisering: Kongelunden

I 2022 lod alt til at være på plads.

AGF og Aarhus Kommune var enige om en lejekontrakt på 7,3 millioner kroner om året. Den skulle til gengæld give AGF fuld råderet over det nye Ceres Park.

Den aftale kunne Ankestyrelsen ikke sige god for, og dermed blev den forkastet.

Siden har parterne forsøgt at nå frem til en ny enighed, men det er endnu ikke lykkedes. Først hed det, at den skulle være klar i løbet af sommeren, så var det efteråret, og nu håber Lars Fournais, bestyrelsesformand i AGF A/S, at aftalen ligger klar omkring årsskiftet.

Det betyder dog ikke, at parterne er lige ved at være enige.

- Vi står stadigvæk et stykke fra hinanden, og det er nødvendigt, at kommunen er villig til at justere sine krav, hvis vi skal kunne lande en aftale, der gør det muligt for AGF at drive en bæredygtig forretning.

- Og som vel at mærke ikke stiller AGF markant ringere end de lejevilkår, der gælder for de andre Superligaklubber, siger Lars Fournais, bestyrelsesformand i AGF A/S til Aarhus Stiftstidende.

Ceres Park
Foto: agf.dk

Efter Ankestyrelsen sagde nej til aftalen fra 2022 har parterne ifølge Stiften skulle forhandle helt nye rammer, og kommunen ønskede en helt ny model. Det er det projekt, der endnu ikke er lykkedes.

Lars Fournais er dog fortrøstningsfuld.

- Vi har dog en klar forventning om, at vi når frem til en fair aftale for begge parter. Alle andre scenarier har jeg svært ved at forestille mig, men det kræver, at vi får enderne til at nå sammen økonomisk, siger han.

Netop økonomien er en af de svære punkter, for her skulle AGF ønske en lavere pris som en slags kompensation for de øgede omkostninger af byggeriet. Omvendt skulle kommunen ønske et højere pris, da AGF's 'husleje' er en del af den planlagte finansiering af projektet.

Desuden skal aftalen indgås på markedsvilkår, og dermed kan kommunen ikke både opføre, drive og udleje på særligt fordelagtige vilkår til en fodboldklub, selvom den måtte have det ønske.

Det sidste forhandlingsmøde, der er sat dato på i 2025, ligger den 12. december, og Lars Fournais satser altså på at aftalen indgås omkring årsskiftet.

Ifølge de seneste meldinger skal det nye stadion stå færdigt i marts 2027.

Midt i forhandlingerne om den nye husleje har AGF også andre ting at bruge penge på. De er nemlig ved at gøre sig klar til et transfervindue, som skal hjælpe dem på vej i kampen om guldet. Læs mere om det her:

AGF-transfers? Har lagt plan med CV foto
AGF-transfers? Har lagt plan med CV

Mest læste

Notifications

Notifikationer