Skuffet OB-keeper: Den må aldrig gå ind
Viljar Myhra ærgrer sig over sin egen rolle i Silkeborgs mål.

For 15. gang i sæsonens foreløbige 15 kampe gik OB fredag aften fra banen uden et clean sheet.
Fynboerne var ellers bedst i opgøret mod Silkeborg, men måtte nøjes med 1-1, efter at Callum McCowatt fik skrabet bolden ind bag Viljar Myhra fra en spids vinkel i første halvleg.
Og OB's norske målmand lægger sig fladt ned.
- Det mål skulle aldrig have gået ind. Vi forsvarede os godt i kampen og fortjente et clean sheet i dag. Jeg syntes, holdet fortjente mere i dag, og derfor er det skuffende, at jeg ikke kunne redde den, udtaler Myhra til Campo.
Han fortæller, at han føler han kunne have gjort en del mere for at redde newzealænderens forsøg, som betød at OB gik til pause nede med 0-1.
Fynboerne vadede i chance, og det var kun en storspillende Nicolai Larsen i det andet mål, der holdte gæsterne i live i kampen.

Til sidst fik Noah Ganaus bolden ind bag keeperen, og Myhra glæder sig over holdkammeraternes præstation.
- Tidligere havde vi måske tabt sådan en kamp, hvis vi ikke fik hul på bylden tidligere, men jeg synes vi stod godt i mod. Jeg synes, vi fortjente tre point, men det må vi prøve at få næste gang.
OB møder Randers efter landskampspausen.
Skulle Myhra have gjort mere? Bedøm selv her:
Læs Campos Konklusion fra opgøret mellem OB og Silkeborg her.

OB












