Officielt: Fiorentina har ny cheftræner på plads Foto: Fiorentina

Officielt: Fiorentina har ny cheftræner på plads

Paolo Vanoli overtager det ledige trænersæde i Fiorentina.

Vanoli bliver præsenteret
Foto: Fiorentina

Tirsdag kunne Fiorentina meddele, at klubben havde fyret cheftræner Stefano Piolo.

Og allerede i dag, fredag, kan La Viola så præsentere afløseren.

For klubben skriver nemlig på sin hjemmeside, at det bliver Paolo Vanoli, der fremover skal stå i spidsen for Firenze-klubben.

Aktuelt ligger Fiorentina absolut sidst i Serie A, så der venter altså noget af en opgave for Paolo Vanoli.

Overlevelse i den bedste række ser allerede nu tæmmelig svært ud for La Viola, der blot har skrabet fire point sammen i sæsonens første ti kampe.

Til gengæld får de en træner ind, som kender klubben, for Paolo Vanoli var nemlig i sin spillerkarriere forbi netop Fiorentina, som han repræsenterede fra 2000 til 2002.

I sin trænergerning er Vanoli stadigvæk et forholdsvist ubeskrevet blad. Den 54-årige italiener har hidtil været forbi Spartak Moskva, Venedig og Torino, inden turen nu altså går til Firenze og Fiorentina.

Han stod på sidelinjen, da Venedig sikrede sig oprykning til landets bedste række i hans anden sæson som træner for klubben.

Paolo Vanoli får sin trænerdebut allerede på søndag, hvor Fiorentina møder Genoa på udebane i Serie A.

Vanoli bliver præsenteret
Foto: Fiorentina

Mest læste

Notifications

Notifikationer