OB’er raser mod dommeren: Helt væk og arrogant
Max Ejdum har ikke meget til overs for Lasse Graagards præstation fredag aften.

"Skandaledommer" lød det fra lægterne fredag aften i Odense.
Dommer Lasse Graagaard var decideret upopulær blandt OB's fans.
Men det var ikke kun folket på tribunerne, der ikke var bedste venner med Lasse Graagaard.
Også i OB-truppen var der utilfredshed at spore efter slutfløjt.

Det gælder ikke mindst Max Ejdum, der overfor TV 2 Sport havde svært ved at holde igen:
- Jeg skal lige hjem og se det igen, men min følelse på banen var, at han er helt væk i dag og næsten snyder os for tre point. Det er min følelse, men jeg skal selvfølgelig ind og kigge på det igen, siger han til TV 2 Sport.

Han fremhæver efterfølgende situationerne omkring Noah Ganaus og det røde kort, "nogle straffespark" og frisparket før Silkeborg IF's føringsmål.
- Der er mange små situationer, hvor han simpelthen bare ikke har ret i sine kendelser. Han løber også rundt og er arrogant derinde – det ser jeg heller ikke nogen grund til.
Silkeborg IF-keeper Nicolai Larsen har også udtalt sig om det manglende frispark før 0-1-målet. Det kan du læse mere om nedenfor.

OB












